Den 2den bølge: Intellektuel kapital og vidensregnskaber

Af Heine Thorsgaard og Jan Mouritsen

Indenfor de seneste ca. 3 års tid er der så småt vokset en anderledes opfattelse af, hvad objektet for videnledelse egentlig er og bør være. Denne tilgang til videnledelsesopgaven har sit udspring i diskussionerne omkring intellektuel kapital og videnregnskaber, hvor udfordringen med at sætte tal på organisationens evne til at handle er central (Larsen m.fl., 1999. Mouritsen m.fl., 2000a).

         Ét problem ved 1ste bølges meget individcentrerede version af videnledelse er, at den postulerer et hyper-autonymt individ. Når man konfronterer diskussionen af interllektuel kapital og videnregnskab med Nonaka’s teori om videnskabelse, fremstår individet i et andet billede. Det er et billede af et mere kollektivt forankret individ, der ikke blot giver virksomheden sin kreativitet, men som også får betingelserne for sine virkemuligheder stillet til rådighed. Samtidig er der i 2den videnledelsesbølge – grundet bestræbelsernes centrering omkring arbejdet med en udvidelse af virksomheders eksterne rapportering – en stor opmærksomhed rettet mod udfordringen med at sætte tal på såvel objekterne for videnledelsesindsatsen som selve indsatsen og effekterne af den. Samlet skaber det nogle nye dimensioner i virksomhedens videnledelse, ikke mindst at viden ikke er et spørgsmål om ’individuel tro’ men mere om muligheden for at handle.

         Som et væsentligt aspekt af de sidste par års eksperimenter med videnregnskaber her i Danmark er videnledelsesindsatsen, dens objekter og effekter med andre ord gjort til genstand for en i-tal-sættelse (Mouritsen, 1999, Mouritsen m.fl., 2000b). Her indskrives individer i tal og ’tegninger’ sammen med redskaber, teknologier, samarbejdspartnere, kunder og endda organisatoriske rutiner og procedurer, der tilsammen gør det muligt for dem at handle. Under denne proces har objektet for videnledelsesindsatsen imidlertid også ændret sig i forhold til tankerne i den 1ste bølge, idet objektet i den 2den bølge hovedsageligt ikke (kun) er viden i nonka’sk forstand – viden som et individuelt og hovedsageligt tavst fænomen. Videnledelse handler her om at sætte en samlet indsats i forbindelse med sammensætningen, anvendelsen og udviklingen af virksomhedens videns ressourcer i værk. Videnressourcer er alle de ledelsesbare ressourcer, der spiller en rolle (og som virksomheden derfor gør brug af) i skabelsen af den brugsværdi, virksomhedens produkter eller serviceydelser leverer til brugerne. Det kan være ressourcer i form af medarbejdere, processer, teknologier og kunder (Mouritsen m.fl. 2000a)

         Ressourcerne – f.eks. medarbejderne – er interssante i videnledelsesindsatsen netop som videnressourcer. Det er derfor ikke alle medarbejdernes kundskaber og al deres ’viden’, der er interessant i et videnledelsesperspektiv. Men ’kun’ den delmængde af medarbejdernes viden og kompetencer, der er central i tilvejebringelsen af brugsværdi. I et videnledelsesperspektiv skal medarbejderne (og kunder, processer og teknologier) betragtes med udgangspunkt i den rolle de spiller i skabelsen af brugsværdi. De optræder som vidensressource i en særlig sammenhæng og i en specifik virksomhed. (Bukh m.fl., 2000), og det er deres konkrete rolle i netop denne sammenhæng, der i 2den bølge ses som udgangspunktet for den videnledelse, de skal være genstand for.

         Arbejdet med at producere, indsamle og sammenligne tal om organisationernes videnressourcer i forbindelse med videnregnskabet betragtes i den 2den bølge som en væsentlig del af virksomhedens arbejde med videnledelse.

Tallene betragtes dels som redskab til at rapportere om virksomhedens indsats for at påvirke de videnressourcer, som skal være med til at sikre virksomhedens fremtidige resultater, og dels som redskab til at udvikle disse videnressourcer. Lidt eksotisk, men dog både med god fornemmelse og med en klangbund siges intellektuel kapital i den 2den bølge, at fungere ”mera som en melodi, et fortlöpande tonflöde. För att uppfatta och uppleva melodin måste man tänka både bakät och fremät; väva sammen nutid och dåtid och framtid, med externa och interna relationer.” (Grafström & Edvinsson 1999, s. 32)

         Individet er her ikke uvæsentligt; det er ikke blot historien i sig selv. ’Melodien’ er større end den enkelte kreative musiker. Melodien er udtryk for et samlet bundt relationer mellem musikere, noder, komponist, dirigent og muligvis endda tilhørere, der gennem deres engagement animerer musikkerne til at gøre en endnu bedre indsats. Fokus er her på relationer; på komplementaritet mellem ressourcer; på bundter af ressourcer. I 2den bølge opfattes videnledelse forfor som i bund og grund om at handle om at finde ud af, hvad det er man som organisation skal være god til – og så systematisere sin indsats for at blive bedre til det. Fokus er ikke på én altafgørende faktor; den er ikke på et enkelt individs kreativitet; den er ej heller på det ekstraordinære. Viden er helt ordinær. Det er ’blot’ at få helheden til at fungere, og til at få alle elementerne til at orientere sig mod en aktivitet, der i en tid kan udgøre det fælles. Og det er det, der er målet med videnledelsen.

         Intellektuel kapital og med det videnledelsen handler om i den 2den bølge om at skabe sådanne former for komplementaritet, som på en eller anden vis samtidig skal være rettet i forhold til virksomhedens mission:

         ”A comprehensive system of capturing and measuring intellectual capital must be deeply rooted in the strategy or the mission of the company. Strategy has to guide the search for the appropriate indicators simply because it is the goals and direction of the company, set out in the strategy, that signify which intellectual forms are important.” (Roos et al. 1997, s vi)

Det har ledelseforskerne sagt i umindelige tider.

Det nye er, at det ikke er nok at beskrive mission og strategi; de skal også kunne formuleres på en sådan måde, at deres fremdrift skal kunne evalueres. Det bliver de i 2den bølge ved at have en tilknyttet ledelsesteknologi i form af videnregnskaber, såvel interne som eksterne. En ledelsesteknologi er netop noget der gør det muligt – typisk centreret omkring stykker af papir – at arrestere en proces eller et aspekt ved virkeligheden, tage den ud af kontekst, rearrangere den og sætte den tilbage i kontekst for at ændre et forløb, der allerede er i gang (Hansen & Mouritsen, 1999). Arbejdet, der pågår omkring videnregnskabet med at sætte organisationens videnressourcer på tal, får videnregnskabet til at fremtræde som en ledelsesteknologi, der gør det muligt for videnledelsesindsatsen at blive både ”a language and a set of techniques for addressing future earnings capabilities, [and it] implies a different meaning of management than the one we are used to.” (Roos et al. 1997, s. vi)

         Virksomhedens videnledelse kommer altså i den 2den bølge til at dreje sig om at udvikle, dele o forankre organisationens vidensressourcer (Grant, 1997). Det drejer sig bl.a. om at få personers individuelle og kollektive færdigheder og viden til at spille sammen med andre personers viden og færdigheder, samt sammen med virksomhedens teknologier og processer, og i forhold til kunder (brugere). Videnledelse er ikke en ø. Snarere end at fokusere på Nonakas individ, så fokuseres videnledelse på Hamel og Pralahad’s forestilling om kollektive kompetencer: ”A competence is a bundle of skills and technologies rather than a single discrete skill or technology… A core competence represents the sum of learning across individual skill sets and individual organisational units. Thus, a core competence is very unlikely to reside in its entirety in a single individual or a small team” (Hamel & Prahalad 1994, p. 223).
Antagelsen, der ligger til grund for 2den bølge, er, at dette er vigtigt, fordi:
         ”in the long run, competitiveness derives from an ability to build, at lower cost and more seedily than competitors, the core competencies that spawn unanticipated products. The real sources of advantage are to be found in management’s ability to consolidate corporate wide technologies and skills into competencies that empower individual businesses to adapt quickly to changing opportunities” (Prahalad & Hamel 1990, p. 81)

Virksomhedens videnressourcer tænkes at være konsolideret i bundter af teknologier og evner, der er integrerede i kollektive og organisatoriske kompetencer. Disse er igen effekten af kombinationen af teknologier og evner. Organisationens evne til at handle konceptualiseres i den 2den bølge som en strøm af organisatorisk praksis bygget på et reservoir af forskelligartede videnressourcer snarere end som de klumper af indsigt, der var fokus på under 2ste bølges videndeling. Videnledelse centreres i høj grad i den 2den bølge om kollektive processer og procedurer (Prahalad & Hamel 1990, s. 86), og videnledelsesindsatserne er optaget af integrationen af teknologier, evner, processer, relationer osv.

         Hvor hovedopgaven for videnledelsen i 1ste bølge er at sikre at personlig og hovedsagelig tavs viden overføres fra et individ til andre i organisationen, er hovedopgaven for videnledelsen i 2den bølge at sikre at organisationen sammensætter, anvender og udvikler sine videnressourcer på en sådan måde, at den maksimale brugsværdi for brugeren af virksomhedens ydelser skabes.
         Der ligger her centrale skift mellem 1ste og 2den bølge bag. For det første er der et skift fra et snævert syn på videnledelsesopgaven – fra at handle om videndeling til at se bredere på ledelsesindsatsen over alle virksomhedens vidensressourcer. For det andet er forestillingen om viden skiftet fra at handle om ’sand viden’ til at handle om evnen til at føre en forskel for brugeren af virksomhedens produkter. Det tredje skift, der sker i overgangen fra 1ste til 2den bølge, er skiftet fra ’intranet og kontorlandskaber’ til at fundere videnledelsesaktiviteten omkring et arbejde med sætte organisationens vidensressourcer og dens vidensledelsesktiviteter i tal.

         Disse tre skift rykker tilsammen videnledelsesopgaven fra et perosnaleledelsesniveau til et strategisk niveau med et samlet billede eller mål for virksomhedens videnressourcer.

Afsnittene er velvilligt stillet til rådighed af redaktionen på tidsskriftet ”Ledelse & Erhvervsøkonomi og er alle fra nr. 1/2001 Tema Videnledelse.

Vi skal derfor henvise til www.c3.dk – hvor du finder disse afsnit med litteraturhenvisninger.