Handleviden, reflektiv- og fælles viden

Handleviden karakteriseres ved at den er operationel (Folke larsen, 1984), eftersom den er forbundet med praktisk erfaring.

Den udvikler sig over tid og som følge af beginvenheder, som har fundet sted i de levede liv, og er derfor personlig. Man opnår bl.a. handleviden gennem den praktiske udførelse af sit arbejde og i samarbejdet med kolleger.
         Handleviden har to dimensioner, en kropslig og en social. Den kropslige viden handler om sammenhængen og koordineringen mellem (de implicitte) processer i den mennekslige hjerne, samt selve udførelsen af handlingen. Den kropslige viden kan derfor udvikles gennem træning (erfaring), men beror også i en hvis grad på medfødte evner. Fx fortalte en personalechef i et computerfirma, hvordan én af hendes medarbejdere var fantastisk til at løse tekniske problemer i de systemer, de levede af at producere. Efterfølgende havde han imidlertid svært ved at forklare præcist hvordan han havde gjort, eller hvilke knapper han havde klikket på. Lige som det er svært at lære, hvordan man slår et søm i et bræt, eller hvordan man slår en god tennissav ved at læse om det i en bog, skal der praktisk øvelse til at kunne reparere en computer. Handleviden er således en blanding af intuition og erfaring, som er kropsligt indlejret. Den sociale handleviden anvender vi i kontakten til andre mennesker, som fx den dygtige sælger, der formår at sige det rette på det rigtige tidspunkt i salgsøjeblikket.
         Fælles for den kropslige og sociale viden er, at man ikke anvender den bevidst, idet der er tale om en tavs viden. Enten har den altid været tavs (en slags medfødt kropslig fornemmelse eller viden, som er indlært ureflekteret), eller også har den tiderligere optrådt bevidst, men er med tiden blevet tavs – enten fordi den anvendes så hyppigt, at den er blevet indlejret i personens hukommelse og krop, eller fordi den anvendes så sjældent, at den er på bevidsthedsmæssig ”stand-by”. Man kan derfor orgså tale om overgangsformer mellem den tavse/ikke-bevidste viden og den eksplicitte/bevidste viden, som fremkommer i de processer, hvor viden så at sige ”glider” frem og tilbage mellem en bevidst og en ikke-bevidst tilstand.

Refleksiv viden

Af Nicoline Jacoby Petersen og Sille Østergaard

Hvor handleviden hovedsageligt er praktisk erfaring gennem kroppen, er refleksiv viden hovedsagligt et produkt af hjernens arbejde.
Refleksiv viden repræsenterer nemlig den form for indsigt, som en person har opnået ved at reflektere over praksis i modsætning til at handle i praksis.
         Den refleksive viden rummer to dimensioner, hvoraf den ene er af faglig og den anden af processuel karakter. Den faglige viden er baseret på individets intellekt og bruges i forbindelse med opgaver, som kræver redskaber som analyse og fortolkning, og etableres derfor typisk gennem forskellige former for undervisning (Folke Larsen, 1984). Den processuelle viden er et udtryk for den bevidste del af personens handlinger og etableres på to måder: enten ved at man reflekterer over situationen, mens man er i den, eller ved at man reflekterer over handlingen før eller efter den har fundet sted.

Fælles viden

Af Nicoline Jacoby Petersen og Sille Østergaard

I udvekslingen af ideer og viden med kolleger går ens viden fra at være individuel til at indgå i organisationens fælles viden. Den fælles viden rummer dog både en eksplicit og en tavs dimension. Den fælles eksplicitte viden er de synlige vidnesbyrd på vidensvirksomhedens produktion, fx rapporter, databaser og arkiver, eller den synlige viden om organisationen, som står at læse på intranettet. Men fælles viden er også indlejret i organisationens kultur og måden, den fungerer på i det daglige.
         Noget af organisationens fælles viden er altså meget synlig for medarbejderne og omverdenen, mens andet er mindre synligt og kan være svær at erhverve sig og gøre brug af hvis man er ny, eller er på besøg udefra. En organisations fælles viden dækker derfor ikke kun over den viden, som sælges og formidles til kunden, men alt lige fra virksomhedens eksplicitte værdisæt til indlejrede rutiner og normer, som fx måden man står i kø i kantinen.

Afsnittet er velvilligt stillet til rådighed af redaktionen på tidsskriftet ”Ledelse & Erhvervsøkonomi og er alle fra nr. 1/2001 Tema Videnledelse.

Vi skal derfor henvise til www.c3.dk – hvor du finder disse afsnit med litteraturhenvisninger.