Viden og visdom

Viden

Af Nicoline Jacoby Petersen og Sille Østergaard

Viden er kendetegnet ved at være information, som er taget i anvendelse af en person. I bøger og fjernsynet finder vi altså ikke viden, men information (Bertelsen, 1996). Man kan med andre ord ikke tale om viden, så længe man ikke har læst bogen, eller reflekteret over det man har set og hørt, og forholdt det til sin eksisterende viden.
Gennem udviklingen af viden opnår man erfaring og dermed en personlig indsigt, som andre ikke umiddelbart har adgang til.

Visdom

Af Nicoline Jacoby Petersen og Sille Østergaard

Det øjeblik man er i stand til at hæve sig over sin viden og perspektivere dens anvendelse, besidder man visdom. Saint-Onge (1996) skriver: ”Upon achieving wisdom, we implicitly know how to generate, access, and integrate knowledge as a guide for action.” Man kan alstå også tale om visdom når viden er så indgroet, at den ikke længere er bevidst for medarbejderen, men alligevel fungerer handlingsanvisende. Fordi visdom er uløseligt forbundet med en personlighed, er den kompleks i sin form, og dermed vanskelig at ekspicitere og stort set umulig at kodificere. Vidsom er derfor svær og tidskrævende – men ikke umulig – at overføre til andre, og er ude af stand til at fungere som et personuafhængigt fænomen i organisationen.

En vidensmodel

Vi har i det forudgående beskrevet de to vidensdimensioner hver for sig. Ved at samle dem i en model (se figur 3), vil vi vise den indbyrdes sammenhæng som eksisterer dimensionerne imellem, samt beskrive den overordnede forståelse af vidensbegrebet, som modellen bærer i sig.
                             Modellen illustrerer to pointer i forhold til vores vidensbegreb:
For det første viser modellens dimensioner graden af de respektive videnskategoriers afhængighed i forhold til individet. Der kan derfor lægges et snit mellem de fire kategorier på hver akse, hvor der skelnes mellem subjektiveret og objektiveret viden. Subjektiveret viden er viden som kun eksisterer i det enkelte individ, i subjektet, mens objektiveret viden er i stand til at eksistere uafhængigt af det enkelte individ – eller er knyttet til mere ned ét individ – og har dermed eksistens som objekt.
                            
Ved at forbinde de to dimensioner fremgår det for det andet, hvilken videnstype der fremtræder i hvilken form: nemlig at handleviden har karakter af visdom, at refleksiv viden viser sig i form af kategorien viden osv. Ved at sammenholde de to dimensioner får vi med andre ord en forståelse for, at vi bør behandle videnstyperne i overensstemmelse med den form, de er forbundet med. Det overordnede skel i vidensbegrebet fremhæver yderligere, at de to sider taler til forskellige håndteringsformer. Vi kan derfor på nuværende tidspunkt slå fast, at viden som begreb lægger på til videnstrategier, der tager højde for denne forskel.

Visdom f3 Afsnittet er velvilligt stillet til rådighed af redaktionen på tidsskriftet ”Ledelse & Erhvervsøkonomi og er alle fra nr. 1/2001 Tema Videnledelse.

Vi skal derfor henvise til www.c3.dk – hvor du finder disse afsnit med litteraturhenvisninger.