Om opdagelse og udforskning af ideer

Af Mie Augier og Morten Thanning Vendelø

Fjolleri i en organisation er en væsentlig kilde til nye ideer, og dermed til skabelse af overraskelser for i organisationens omgivelser. Organisationer fjoller når de for en tid dropper deres rutiner og ideen om, at deres adfærd skal være rationel, mens de laver sjov i håb om, at fjolleriet vil resultere i ideer til for eksempel nye produkter. March (1995b, s.80) skriver:
         ”At holde sjov er en bevidst, midlertidig ophævelse af gængse regler, for derigennem at udforske muligheder i andre regler. Når vi laver sjov, stiller vi spørgsmålstegn ved nødvendigheden af konsistens. I realiteten bekendtgør vi – på forhånd – vores afvisning af de sædvanlige indvendinger imod en opførsel, der ikke stemmer med fornuftens standardmodel.”

         Udgangspunktet for ideen om fjolleri i organisationer er argumentet om, at rationel og nytteorienteret adfærd ikke er en garanti for adfærdens kvalitet. Med udgangspunkt i Kierkegaard og Don Quixote argumenterer March (1995a) desuden for at den nytteorienterede stræben efter et resultat kan betragtes som nedværdigende. March (1995a, s.19) skriver:

         ”Ud fra dette perspektiv er handlinger, som kan retfærdiggøres ved deres konsekvenser, måske nyttige, men de er næppe særskilt menneskelige. I den ånd hævdede Kierkegaard, at enhver religion, der kan retfærdiggøres ved dens gode konsekvenser, slet ikke er nogen religion. Religionens væsen er overbevisning, der er umulig at retfærdiggøre. Og Quixote sagde: ’Hvis en ridder tosser rundt af en bestemt grund, fortjener han hver ros eller tak. Pointen er at handle tosset uden grund.’”

Når organisationer forkaster ideen om rationalitetens fortrin som skaber af ønskede fremtidige tilstand, får andre procedurer for valg en langt mere fremtrædende betydning. For eksempel bliver organisationer så langt mere tilbøjelige til at anvende intuition og håndtere mål som hypoteser. (March 1995b). Netop betydningen af intuition som grundlag for organisatoriske handlinger i foranderlige og usikre omgivelser blev fremhævet af Tom Ross, direktør for Music Universe:

”Vi har simpelthen ikke tid til at vente med at implementere vores forretningskoncept til vi har en nogenlunde sikker viden om, i hvilken retning markedet og teknologien bevæger sig. For hvis vi venter taber vi helt sikkert markedsandele, som det bliver meget svært, for ikke at sige umuligt at genvinde senere. Så vi er nødt til at beslutte og handle med udgangspunkt i vores intuition om hvordan fremtiden vil forme sig.”

Deltagelsen i fjolleri betyder også, at organisationer opgiver ideen om, at de skal tænke før de handler, at deres handlen har et formål, og at deres sæt af mål er konsistent. I stedet opdages målene mens fjolleriet står på. Et vigtigt argument for fjolleri er således, at det er vigtigere at finde gode mål end det er at træffe beslutninger som leder til opnåelsen af middelmådige mål. Endelig kan det hævdes at fjolleri giver erfaringer, udvikler personlige horisonter og bevidstheder om verden, og dermed producerer mere intelligente aktører. Det er dog vigtigt at betragte fjolleri som en midlertidig tilstand, således skriver March (1995b, s. 80): ”At holde sjov gør det muligt at eksperimentere. Samtidig anerkender man fornuften. Man accepterer nemlig en forpligtelse til, på et eller andet tidspunkt, enten at stoppe legen eller at integrere den i fornuftens verden på en eller anden måde, der giver mening. Reglerne er kun midlertidigt sat ud af kraft.”

         Fjolleri kan opstå både intentionelt og spontant.  For eksempel kan fjolleri inspireres af information om teknologiske gennembrud. Men til for skel fra improvisation er fjolleri ikke drevet af behovet for problemløsning her og nu, da fjolleriet ikke er målrettet. I relation til fjolleri giver det således ikke mening at diskutere relevans af viden. I stedet er det vigtigt at spørge om den viden, der er til rådighed inspirerer fjolleriet. Fordi det er nye ideer og synspunkter, der har interesse når organisationer fjoller.

         I Fantastic Music Universe blev der fjollet i en situation, hvor man i virksomheden prøvede at formulere mulige fremtidsscenarier for virksomheden og dens omgivelser. Det vil sige, at man legede med mulige svar på spørgsmålet: Hvad nu hvis? Det medførte, at man udviklede hypoteser om fremtiden. Hypoteser som måske kunne blive virkelighed, og derved udgjorde hypoteserne en basis for udviklingen af organisationens målsætninger.

         Organisationer som vil fjolle og overraske deres omgivelser bør altså forberede sig på fjolleri ved at sikre sig adgang til en mangfoldig viden. Om denne viden opfanges helt korrekt er derimod mindre vigtigt, da det er dens værdi som inspiration der tæller.

Afsnittet er velvilligt stillet til rådighed af redaktionen på tidsskriftet ”Ledelse & Erhvervsøkonomi og er alle fra nr. 1/2001 Tema Videnledelse.

Vi skal derfor henvise til www.c3.dk – hvor du finder disse afsnit med litteraturhenvisninger.