Legetøjsdefinition

Hvad er legetøj?
Legetøj er:

- kopier af virkelighedens genstande, vi omgiver os med

- kopier af historiske ting og genstande, men kan også være

- fantasifulde genstande (med udgangspunkt i både virkelighed og fantasi).

Men legetøj kan også være:

- en analog til det objekt (som derfor bliver en model) som den legende søger viden og kundskab om og erfaring med gennem leg, - hvorved analogien under legen erstatter objektet.

At mange voksne anskuer barnet som en anden udgave af sig selv, viser sig ikke nogen steder så tydeligt som i de voksnes valg af legetøj til deres egne børn.

Det almindelige legetøj er i det store og hele et voksent mikrokosmos. Legetøjet består udelukkende af formindskede gengivelser af menneskelige objekter og genstande, som om et barn i offentlighedens øjne, når det kommer til stykket, ikke er andet end et lille menneske, man er nødt til at udstyre med genstande, der svarer til dets egen størrelse.
Men børn giver sig imidlertid overhovedet ikke af med at lave betydningsbærende objekter ud fra voksnes opfattelse af tilværelsen.

Børn er ganske ligeglade med, om legetøjet har navne hos de voksne.
Alle de ting og emner børn er beskæftiget med, er ikke baseret på børns opfattelse af forbrug, men på nysgerrige og kreativ opdagelsesprocesser og skabende virksomhed:

Børn laver, skaber, fremstiller og anskaffer sig genstande og snakker om temaer, der er i bevægelse - der kan trille, udfordre, fremtvinge opdagelser, give dem viden – og børnene selv er i en evig universel fysisk og psykisk bevægelse sammen med tingene for at opdage verden.

Derved styrer tingene, genstandene, legetøjet legen – men det sker på børnenes præmisser. Genstandene er ikke længere bare døde og ukomplicerede produkter, men får liv og betydning.
Børn skaber liv, ikke ejendomsret.
Det er de voksne, der tillægger tingene ejendomsret gennem køb og anskaffelse af objekter, genstande – og legetøj.

Ifølge Ordbog over "Det Danske Sprog" er "legetøj de genstande, som bruges ved legen.
Udtrykt mere direkte, er legetøj ting børn bruger til at lege med".
Nu er det imidlertid ikke kun børn, der leger, men også voksne og i særdeleshed forældre.
Derfor vil ting til at lege med ikke kun begrænse sig til genstande, børn vælger hertil, men også til ting og legetøj, som de voksne finder interessante at lege med sammen med deres børn - eller lege med alene, uden at børnene er med i legen!
Ordbogen over "Det Danske Sprog" er derfor meget snæver i sin definition af begrebet LEGETØJ.

Tidligere tiders ting til at lege med, det forhistoriske legetøj, antikt og ældre legetøj, betegnes sædvanligvis som traditionelt, fordi det er små kopier af de originale genstande - og man kan se, hvad det forestiller, ifølge ordbogen.

Som eksempel på en moderne beskrivelse af, hvad legetøj er, citeres her EU-direktivet for legetøj, 3. maj 1988, Artikel 1:

Stk. 1: Ved legetøj forstås ethvert produkt, som klart er konstrueret eller bestemt til legeformål for børn under 14 år.

Stk. 2: De i bilag I nævnte produkter betragtes ikke som legetøj i henhold til dette direktiv.
(De - i bilag I - nævnte produkter er sports- eller sportslignende rekvisitter).

Den almindeligste opfattelse af, hvad et stykke legetøj er, og hvad det kan bruges til, er derfor ikke alene afhængig af legetøjets lighed, funktion og brugbarhed - eller af legen og dialogerne i legen med og om legetøjet - men også som direktivet anviser, at det "er" legetøj!

Legetøj bliver i dag typisk defineret som kommercielt producerede objekter, børn kan lege med.
Meget af dette legetøj er selvfølgelig traditionelt, men meget kan også betegnes som diffust, kitsch - eller modelegetøj - fordi det forvrider eller forvirrer
begrebet i forhold til de almindelige forventninger til, hvordan legetøjets udseende al­mindeligvis er.

Antikt legetøj (gammelt legetøj) lever især op til de traditionelle idealer om, at legetøj skal ligne den oprindelige, originale ting eller genstand, samt at det skal være brugbart og funktionsdueligt.

Små kopier af oprindelige ting og genstande fra forhistorisk tid gør dette i endnu højere grad, men i den forbindelse er der er grund til at tvivle på, om tingene har været brugt til at lege med. Sandsynligvis har tingene i visse situationer været brugt som fetich eller som særlige betydningsfulde redskaber ved ceremonier ved betydningsfulde kultiske eller religiøse handlinger.

Fetichisme kommer af ordet fetich, en genstand, der hos "primitive" folk tillægges overnaturlige kræfter, vises ære eller frygt for og derfor dyrkes.
En dyrkelse af ting eller genstande har også præget det 20. århundredes moderne velfærds- og industri-samfund, og har derfor naturligt givet anledning til udbredelsen af en særlig fetichistisk omgangsform med tingene.


© 1995 - 1999 – 2007 Jørn Martin Steenhold.
Kilde: Jørn Martin Steenhold: Toys and Users. Copenhagen Institute for Futures Research 1999
Part I – II – III - First published 1999 – first printed 1999 – Edit 2007 – 553 pages.

Værket kan købes på cd hos: Danmarks Mindste Forlag. www.danmarksmindsteforlag.dk