Relevante spørgsmål - om legetøjets berettigelse

Det er relevant at spørge om, hvilken berettigelse et legetøjsprodukt har.Eftersom et legetøjsprodukt kan være enten fup og fidus – eller velovervejet og gennemtænkt lege- og læringsredskab, må vi have nogle retningslinier for at vurdere legetøjets lege- og læringsværdi.

Det er så til gengæld ikke så let at formulere en værdimåling på legetøj.

  • Men vi må forlange, at legetøj er forståeligt og entydigt
  • At det udtrykker den oprindelige genstand, det skal efterligne, på en sand måde
  • At hensigterne med at fremstille det, er oprigtige, pålidelige og sandfærdige
  • At barnet fra det første øjeblik det ser det, kan aflæse mulighederne for leg

Nu forholder det sig imidlertid således, at noget legetøj er fremstillet efter, at det skal både fuppe og bedrage brugeren og den legende, at det skal gå i stykker for at snyde barnet, at køberen godt og grundigt skal tages ved næsen og føle sig ”røvrendt”!

Legetøj kan være både falsk, forbryderisk og modbydeligt – akkurat som så mange andre ting her i verden.
Derfor er der al mulig grund til netop at være på vagt og påpasselig overfor, hvad vi giver børnene.
Hensigten er jo ikke – i kraft af legetøjet – at lære børnene om, hvordan vi snyder hinanden, selv om noget legetøj kan benyttes til netop at lære børnene, at sådan kan det faktisk godt forholde sig.

Hvilken betydning har det pågældende stykke legetøj?
Er det forståeligt og entydigt?


Hvilken oprindelig genstand refererer legetøjet til?
Udtrykker det den oprindelige genstand på en sand måde?

Hvad er afsenderens (fabrikantens/designerens) hensigter med det?
Er hensigterne oprigtige, pålidelige og sandfærdige?

Hvilken legitim opfordring til leg og lærende virksomhed rummer legetøjet?
Er det rigtigt, at den legende følger opfordringen og anvisningen?


© 1995 - 1999 – 2007 Jørn Martin Steenhold.
Kilde: Jørn Martin Steenhold: Toys and Users. Copenhagen Institute for Futures Research 1999
Part I – II – III - First published 1999 – first printed 1999 – Edit 2007 – 553 pages.

Værket kan købes på cd hos: Danmarks Mindste Forlag. www.danmarksmindsteforlag.dk