Nysgerrighedens objekter

Barnets verden blev - ifølge den franske kulturforsker Philippe Aries "Barndommens historie" - for evigt foran­dret, fordi barnets ensomme verden blev forvandlet til oprigtig nysgerrighed og interesse i det legetøj, der blev præsenteret for det af ofte lige så nysgerrige og interes­serede forældre - konstrueret til, i ordets egentligste forstand, "at lege med"!

Det blev en livsskik for datidens mest fremsynede og udviklingsbevidste forældre, der vel at mærke havde råd og interesserede sig for deres børns barndom, opvækst og udvikling, at sikre sig, at barnet blev præsenteret for en anseelig række væsentlige og interessante genstande. Nysgerrigheden over for "nye ting" kunne deles af både børn og voksne.

En af hovedteorierne inden for den moderne psykologi beskæftiger sig netop med de elementære principper, som frister eller drager børn og unge til at undersøge og udforske de ting og genstande, der bliver stillet foran dem, eller af en eller anden årsag tiltrækker sig deres interesse.

Amerikanske forskere teoretiserer over begreber som "nyhed, indviklethed, beskaffenhed, konflikt, usikkerhed og overraskelse", som kan motivere og stimulere til oprigtig menneskelig nysgerrighed og interesse for ting og genstande. Ligeledes fortæller på underfundig vis Martin A. Hansen i romanen "Løgneren" om, hvordan hoved-personen (læreren) skærper skolebørnenes nysgerrighed, interesse og koncentration ved at vise dem en tildækket ting (en lille kopi af en grønlandsk hundeslæde - viser det sig), som han vil afsløre og fortælle om - vel at mærke - når børnene en rum tid har arbejdet med deres opgaver i klassen.

Teorier om nysgerrighed er måske ikke fuldt troværdige i forsøget på at forklare baggrunden for "menneskelig nysgerrighed", men de repræsen­terer en retorik, der fortæller, at legetøjet eller genstanden yder sin egen store magt over børnene, og at legetøjet indeholder nogle indbyggede principper, som kan være med til at forklare baggrunden for børns udforskning og nysgerrighed.

De fleste forældre ser gerne, at deres børn bliver påvirket af miniaturer, interessante små kopier og maskiner, og at de gennem legen bliver gode til at håndtere dem. På en metaforisk måde er det som om forældrene vil have, at deres børn skal være vellykkede små kopier eller miniaturer, der leger og arbejder ifølge interne, nyttige og gavnlige love - ligesom legetøjet er det. Legetøjet selv er jo en model på uafhæn­gighed, - og barnet bliver en model på et uafhængigt menneske.

Dette individ-genstandsforhold mellem barn og legetøj står som et eksempel på den magt, der ligger i gennem legen at kunne beherske tingene.

En af de mest indflydelsesrige teorier i dag om den moderne leg, er baseret på den ide, at leg er en form for beherskelsestræning, gennem hvilken barnet hallucinerer en "selvmagt" - som det endnu ikke har - men som det en dag vil erhverve, hvis det fortsætter med at herske over tingene - hvis det leger, at det har magten over genstandene.

Paradoksalt nok er de samme forældreønsker for barnets selvstændighed og uaf­hængighed også kilden til angsten for, at barnet skal blive offer for maskinen eller "udviklingen" - ikke kunne beherske maskinen, mediet eller redskabet.
Fænomenet kunne godt kaldes – en amerikansk forsker gør det - for "Decartes­syndromet" - ønsket om at skabe en selvstyrende maskine og beherske den - og angsten for at den, når den er skabt, overtager styringen af ens egen verden, så både ens egen og skaberens magt og kontrol vil gå tabt. Denne opfattelse er kon­stant tilstede hos overordentlig mange forældre og manifesterer sig i angsten for forskellige medier. Desuden er den blevet udtrykt gennem de sidste 200 år først om indholdet i eventyr, billeder og bøger, senere om lydbånd, tegneserier, film, tegnefilm, TV og video, computere og videospil, foruden om de mange forskellige slags legetøj og legetøjsreklamer om især mekaniske biler, Barbie, Masters dukker, Nintendo spil, Bart Simpson - og senest om Ninja paddernes og Power Rangers film og dukker.

Angsten viser sig hos mange forældre også som en tilbagevendende beklagelse over, at forskellige medier gør dem afhængige af bestemte produkter - hvor TV får hovedskylden.
Desuden psykologiseres angsten gennem påstandene om, at børn både mister deres "autenticitetsbevidsthed" gennem brug af særlige typer videospil og elektronisk legetøj, og at de ikke bliver tilstrækkeligt sprogligt udviklet.

Paradokset er et tvivlsomt udtryk for en reel tro på fremskridt, udvikling og videnskab til gavn for den næste generation, samtidig med at mange af påstandene om disse mediers destruerende virkning på børnene umiddelbart mangler bevisførelse, kontrol og efterprøvning.

Inden for de sidste årti er eksempler på påstandene imidlertid blevet fundet, især i undersøgelser om legetøj tilknyttet særlige fjernsynsprogrammer og -reklamer med et stereotypt fortællende indhold – if. canadierne Kline & Pentecost (1990), Kline (1993).

På den ene side er det et gennemgående ønske blandt forældrene i vores kultur at få opdraget børnene til autonome og selvstændige individer, hvilket legetøjet kan hjælpe dem til at blive. Nogle taler i den sammenhæng om en "kon­fliktsocialisering af børnene i kraft af legetøj, børnene ønsker at lege med, men ikke må lege med for forældrene". På den anden side har bestemte forældregrupper livsskikke, hvor man gerne ser børn erhverve sig genstandskontrol, men samtidigt har disse forældre indbygget deres eget ritual af magisk fare over for genstandene, legetøjet.

Børnene skal således prøve at manøvrere sig gennem deres egne legeritualer med interessant, måske forbudt legetøj - eller legetøj forældrene er skeptiske overfor - samtidigt med at de skal modvirke forældrenes forestilling om, at de udvikler sig til at blive nogle afhængige zombier.

Børnenes forskellige emancipationsformer og modstandsskikke er en del af ”børnekulturen" og har vel altid været det. I tidligere tider var formerne og skikkene mere tydelige og direkte og appellerede til ønsket om at få større personlig frihed, selvrå­dighed og selvstændighed.

I dag forekommer dette også, men har nu desuden mere symbolske former, bl.a. motiveret af børnenes nysgerrighed for at få lov til at tilegne sig og lege med genstande og legetøj, som forældrene i mere eller mindre grad, af ofte vidt forskellige grunde og årsager, tager afstand fra.


© 1995 - 1999 – 2007 Jørn Martin Steenhold.
Kilde: Jørn Martin Steenhold: Toys and Users. Copenhagen Institute for Futures Research 1999
Part I – II – III - First published 1999 – first printed 1999 – Edit 2007 – 553 pages.

Værket kan købes på cd hos: Danmarks Mindste Forlag. www.danmarksmindsteforlag.dk