Bedømmelseskriterier

Som baggrund for analyser og bedømmelser af det legetøj, inddrages følgende 5 perspektiver:

  • Objektivitets kriteriet
  • Æstetiske kriterier
  • Positionering
  • Deklarationer
  • Reklamer

0bjektivitets kriterierne

Det har altid været vanskeligt at forsøge at opstille objektive kriterier for bedømmelse af legetøj. Det objektive moments ægthed eller falskhed bygger på helt individuelle opfattelser af de sider ved legetøjet, som den enkelte iagttager finder interessante.

Desuden er selve legetøjslegen altid underlagt skiftende betingelser og foregår under forskellige omstændigheder, der gør såkaldte objektive bedømmelser tvivlsomme. Det kunne selvfølgelig hjælpe på mulighederne for bedømmelse af legetøj, hvis iagt­tagernes personlige og vidt forskellige holdninger ikke gjorde det så vanskeligt at finde frem til kerneværdierne ved et stykke legetøj.
Holdningerne og meningerne i forhold til bedømmelse af et stykke legetøj kan være præget af -

- manglende viden og indsigt,

- personlig smag og indstilling (modeholdning i forhold til farver og form),

- værdinormer i forhold til genstandens betydning i legen (det religiøse eller ideolo­giske),

- materialeopfattelse (træ eller plastik) - mode - eller tidsåndsopfattelse (anti-kon­sum holdning, økologisk indstilling).

Begrebet "test" er sammen med "bedømmelse" problematisk, da der inden for lege-forskningen findes vidt forskellige teoretiske og dogmatiske holdninger til legetøj.

Nogle af disse holdninger er -

den ensidigt naturalistiske (som i Waldorf-filosofien)

puritanismen ("lidt-enkelt" legetøj, som i anti-konsumbevægelsen)

aktivitetsideologien (som i Montessori-pædagogik)

antikapitalismen (som i Marxistisk-pædagogik).

I de senere år er disse, sammen med den dogmatisk orienterede legeopfattelse, imidlertid blevet stærkt kritiseret.


Kritikken blev påbegyndt, stærkt og ironisk, især af tyskerne Bittner og Retter.
De anfører, at etiketten "legekritik" lige så godt kan indtage samme attituder som kulturkritikken gør i vurderingen af bøger, teaterstykker, musik m.m., idet dogmatiske og ideologisk orienterede iagttagelser af børns leg i sagens natur aldrig kan være objektive.

Inden for det institutionerede pædagogiske- og udviklingspsykologiske område (især i mange vuggestuer og børnehaver) eksisterer ligeledes en meget endimensional opfattelse i bedømmelsen af "godt legetøj", der sædvanligvis helst skal have betegnelserne "le­gemotiverende, -dynamisk og - glædesskabende" (sammenfattende – pædagogisk?) for at blive anskaffet til institutio­nen.

Svenskeren Birgitta Almqvist påpeger, at svenske pædagoger i deres bedømmelse både bevidst og ubevidst til og fravælger og anskaffer bestemte typer legetøj, hvorved de bestemmer og dirigerer, hvilke lege børnene kan lege og derved indirekte præger eller in­doktrinerer børnene pga. begrænsede lege og aktiviteter.
Der plæderes endda nærmest herfor, især af legeteoretikeren Knutsdotter Olofsson – som mener at pædagogerne skal bestemme, hvad børnene skal og må lege.

I den forbindelse blev det foreslået - ud fra samme ræsonnement - at alt legetøj burde forsynes med "legedefinitioner", så man kan se hvilke lege, der kan leges med legetøjet.
Legetøjsforskeren Hein Retter anfører, at legetøj direkte burde censureres efter deres "ef­fektivitet og betydning for legen".

Hvis det skal være muligt at opstille objektive kriterier for bedømmelse af legetøj, er her et tysk forsøg derpå, ifølge Wolfgang Einsiedler:

observationer med flere efterfølgende kontroller,

udvikling af genstandsspecificerede observationskategorier og bedømmelsesska­laer,

sammenligning af legetøjsanvisninger (evt. brugsanvisningen) til de forskellige aldersgrupper for at vurdere gruppernes forskellige grundlag for leg, behov og erfaringer med legetøjet,

sammenligninger af legeobservationer (børn, tid/rum, situation),

publikationer af iagttagelsesresultater og bedømmelsesskalaer,

adskilte sammenligninger af legetøjsbeskrivelser og karakteristikker for at kunne vurdere iagttagelses- og observationsresultaterne.

Æstetiske kriterier

Frembringelsen af et stykke legetøj kan på mange måder sidestilles med kunstne­rens skabende virksomhed og det kunstneriske produkt.
Men som ved alle former for kreativ skabende virksomhed er det svært at adskille kunst og håndværk.
Både kunstneren, håndværkeren, legetøjsmageren og barnet stiller bestemte krav til den ting, som forarbejdet smukt, godt og grundigt skal bruges til at lege med.

Legetøjet får derfor, som så mange andre symbol-, nytte- og brugsgenstande i hverdagen, nogle æstetiske dimensioner.
Æstetisk teori er en begrundet opfattelse af hvad skønhed er. Selve bestemmelsen af, hvad der er skønt, er en skønhedsdefini­tion - og det er ikke nogen hemmelighed, at legetøj meget tit skønhedsdefineres af både børn og voksne.
Dette at kunne påvise æstetisk relevante egenskaber ved en genstand spiller en afgørende rolle, når en genstand skal betegnes som skøn.

Skønhed forstås ved sin almenhed, mens æstetisk relevante egenskaber er konkrete og sanselige.

Platon delte som bekendt verden ind i tre grundværdier, det skønne, det sande og det gode - også kaldet den platoniske triade.

Den historiske opfattelse af virkeliggørelsen af denne triade er, at -

det skønne (som af Skaberen er skabt skønt!) skal bekræftes gennem efterligning, (førsthed)

det sande (som skal bestå sin prøve mod det usande!) skal bekræftes gennem afprøvning, konfrontation og kamp, (andethed) og

det gode (som er eksemplariske eksempler på tolerance, barmhjertighed, og "nå-de") skal bevises ved at blive demonstreret i harmonisk gerning og mestring (tredjehed).

Triadens elementer implicerer en treenighed, som imidlertid kan anfægtes. Problemet er nemlig, at livet og tilværelsen ikke bekræfter, at det skønne altid er sandt og godt, eller at det sande og gode altid er påfaldende skønt.

Problemet giver plads til at tildele skabende personer en værdifuld frihed uden mo­ralsk at blive taget til indtægt for det, som de har skabt - således som Goethe udtrykker det:

Et godt kunstværk kan og vil sagtens have moralske følger, men at kræve moralske hensigter af kunstneren er at ødelægge hans håndværk.

Imidlertid er der altid blevet stillet både moralske og religiøse krav til både kunstnere og håndværkere - og som det ofte høres fra forældre, formuleres disse krav stadig - inklusiv helt nye politiske, økonomiske og økologiske krav. Kravene er både af ind­holdsmæssig og formel karakter og formuleres både åbent og skjult, men fremstil­leren af et stykke legetøj tænker sjældent på kravene i selve skabelsesprocessen.

Fremstilleren af legetøjet gennemgår en skabende proces, hvori der:

- udføres bestemte handlinger

- bearbejdes eller omformes et bestemt materiale

Processen varer en bestemt tid. Men denne beskrivelse er ikke fyldestgørende, for det tredje forhold er lige så væsentligt, nemlig: hensigten eller formålet med det hele: Intentionen, denne klare opfattelse af, hvad man ønsker og udviser vilje til at virkeliggøre.

For det legende menneske er legetøjet altid en bestemt genstand blandt andre genstande i verden. Den behøver ikke at skille sig ud fra andre ved sine egenskaber, men gør det ved sin indplacering i tid og rum. Den vil blive tillagt originalitet og særlige egenskaber, have nyhedens og nysgerrighedens interesser som ingen andre ting har, senere vil den være velkendt, trygheds skabende og en væsentlig del af helhe­den - og det er absolut grundlag nok for at hævde, at genstanden giver ny kundskab i kraft af sin egen elementære skønhed, sin sandhed ved at eksistere og som godhed ved at have gode egenskaber.

En æstetisk definition, som skal kunne bruges på legetøj, i den her nævnte relation vedr. det skønne, sande og gode, må derfor i det mindste omfatte fem betingelser:

Definitionen skal være universel og formuleret derefter.

Definitionen skal have empirisk relevans ved at kunne henvise til praktiske ek­sempler.

Definitionen skal kunne anvendes deduktivt til støtte for det intentionelle ved selve opdagelses-, optagelses- og skabelsesprocessen.

Definitionen skal kunne anvendes induktivt på basis af sandheden om genstan­dens - for menneskets universelle - eksistens.

Definitionen skal kunne anvendes generelt med henvisning til genstandens almene anvendelighed og brugbarhed.

Positionering

Selve begrebet refererer til legetøjets placering på legetøjsmarkedet i forhold til kon­kurrenterne og brugerne. I denne sammenhæng især til brugernes oplevelser af de forskellige legetøjsprodukter.

Spørgsmålene om et stykke legetøjs placering kan derfor formuleres således:

hvor befinder legetøjet sig på markedet?

hvordan ligger legetøjet i forhold til lignende legetøj på en række vurderingskri­terier?

hvad er brugernes kognitive, følelsesmæssige og handlemæssige indstilling til legetøjet?

Ud fra disse spørgsmål kan et stykke legetøjs positionering vurderes ved måling af brugernes perceptioner og præferencer for legetøjet i forhold til dets konkurrenter.

Selve relevansen af positioneringsbegrebet i denne bog bliver begrundet ud fra teori-er om dels brugernes (børnenes) umiddelbare opfattelser og følelser for legetøjet, dels af de tolkninger, som brugeren foretager vedr. legetøjet.

I 60’erne har Mieskes og Klinke på universitetet i Giesen, Tyskland udviklet et center for forskning i og afprøvning af forskelligt legetøj og lege­tøjs leg, samt legetøjsprodukters indbyrdes forhold.
(I dag udføres positioneringsa­nalyser af analyseinstitutter verden over under vejledning af legetøjsindustriens egne analyseeksperter).

Centeret dannede i flere år skole for den klassisk, tyske akademiske legetøjsforsk­ning, grundlagt på basis af traditionel tysk videnskabsteoretisk tænkning, erfaringerne fra den tyske legetøjsindustri og de moderne tekniske og videnskabelige analyseme­toder, som benyttes af den tyske legetøjsindustri i dag.

Legetøj er i denne sammenhæng snævert beskrevet, idet ordene "læremidler" og "pædagogiske objekter" især bliver brugt i forskningen.

Forskningen tager udgangspunkt i kontrol af legetøj, materialer, undervisningsmidler og -objekter og sammenstiller disse med legeprogrammer og undervisningsplaner.
Dette foregår dels i form af feltstudier i leg og undervisning, dels i form af større tilrettelagte forskningsprojekter, og de tyske legetøjsfabrikanter benytter især dette center til at få afprøvet og bedømt deres pædagogiske produkter.

Dette sker ved at:

opstille klare mål og hensigter for bedømmelserne,

sammenstille disse med brugernes udviklingstrin og sociale niveau

hvorved det er muligt at måle produkternes kvalitet og funktionsmåde, og således

verificere disse i forhold til lege- og undervisningsprogrammer.

Legetøjet bedømmes ifølge Mieske ud fra forskellige aspekter og omfatter –

antropologisk og historisk forskning (legetøjet i sammenhæng med den historiske-og samfundsmæssige udvikling),

empiriskgrundforskning (legetøjet belyst ud fra videnskabelige og udviklingsmæs­sige prøver og forsøg),

"løbende forskning, detailforskning (legetøj i forbindelse med mere specificerede områder, f.eks. læsetræning, krigslegetøj, specielle systemers særlige betydning og indflydelse, m.m.),

produktudviklingsforskning (som kan omfatte bestemte produkter af bestemte mærker),

markedsforskning (legetøjsudvikling fra ide til virkelighed, legetøj i relation til ud-bud og efterspørgsel m.m.),

forbrugsforskning og markedsanalyser (befolkningens indstilling og holdning til bestemte produkter, f.eks. forældreholdninger til generelle eller specifikke produk­ter).

Inden for hver af disse forskellige forskningsområder opstiller Mieskes og Klinke utallige dispositioner og modeller for forskningens udførelse.
Selvom der opstilles mange særdeles brugbare analysemetoder, er der en synsvinkel vedr. legetøjet og brugerne, de undlader at omtale, nemlig deklarationer og konven­tioner for og om legetøjet, samt børns muligheder for en moralsk udvikling gennem legetøjet og legetøjslegen.

Forbrugernes og forskellige sociale gruppers umiddelbare holdninger til legetøj kan registreres under forbrugs- og markedsanalyser, men legetøjets betydning i forhold til moraludvikling bliver der ikke givet råd om eller anvisninger på.

Deklarationer om legetøj

Det er vigtigt også at tage højde for dette aspekt i bedømmelsen af legetøjets betydning for barnets udvikling gennem legen.
På samme måde som UNESCO har deklarationer om undervisning og litteratur, burde der også her forefindes brugbare deklarationer om legetøj og leg.

I Europa findes der omkring 3500 større og mindre legetøjsproducenter og fabrika­tionsenheder, (og mange tusinder i Kina) som hver især distribuerer nogle vidt forskellige produkter.

Især idealistisk eller humanistisk arbejdende producenter, som seriøst arbejder på at styrke særlige områder og i den forbindelse udviser et seriøst ansvar herfor, er mag­tesløse, når konkurrerende kyniske producenter distribuerer produkter, som både kan være præget af dårlig eller farlig produktudvikling og samtidig kan formidle de huma­nistiske eller menneskeligt destruktive holdninger.

En basisdeklaration om legetøj udformet til denne bogs undersøgelser fik i sit indhold følgende kodeks:

Legetøj må ikke udnytte børns naturlige godtroenhed eller unge menneskers mangel på erfaring, og det må ikke misbruge deres loyalitetsfølelse.

Legetøj må ikke indeholde udsagn eller nogen visuel fremstilling, som vil kunne skade børn eller unge mennesker psykisk, moralsk eller fysisk.

Der kan defor skelnes mellem -

traditionelt legetøj - og

modelegetøj -

samt mellem

beskæftigelsesmaterialer (hobbymaterialer)

undervisningsmaterialer og hjælpemidler

Godt legetøj og gode redskaber er vigtige elementer i stimuleringen af børnenes opvækst og udvikling, og derfor er udviklingen af godt legetøj væsentlig. Hensigten med den almene udvikling af godt legetøj er

at anskueliggøre legetøjets almene legebegreber, og

styrke den generelle viden og bevidsthed om legetøj og legetøjsleg

Disse begreber bliver tydeliggjort ved:

at beskrive, hvilke tanker og mekanismer legetøjet sætter i gang hos børn,

tilføre viden om legetøjet og dets betydning for leg og udvikling generelt,

påvise, hvilke utrolige eksistentielle værdier og kvaliteter det enkelte stykke legetøj kan tilføre børns leg og liv

Hvis et stykke legetøj i særlig grad egner sig til at blive brugt som undervisningsma­teriale, eller hvis legetøj bliver karakteriseret som et godt "læremiddel", kan det klas­sificeres på følgende måde if. den tyske legetøjsforsker Hein Retter:

rollespil- og social-emotionelle lege- og legetøjstyper

regelspiltyper

konstruktioner, systemlegetøj og -helheder (gestalttyper)

indlæringsspiltyper som metodiske og didaktiske materialer

billedbøger, læretekster, opgavespil og fagbøger

Flere af spiltyperne kan i dag, ud over at være traditionelle, både være teknologiske og elektroniske. Legetøj er netop i sin oprindelige form kopier af de voksnes redska­ber.

Set ud fra den betragtning vil der altid blive produceret brugbare legetøjskopier af nyudviklede teknologiske og elektroniske redskaber og værktøj - og det teknologiske og elektroniske legetøj kan derfor både være legetøj og læremiddel.
Meget af det nye teknologiske og elektroniske legetøj er imidlertid modelegetøj med en meget kort levetid - på samme vis som arbejdsmarkedet også hele tiden udvikler nye og mere brugbare teknologiske og elektroniske redskaber til supplement eller erstatning for de eksisterende.

Denne bogs undersøgelser vil klart og tydeligt tilkendegive respekten for teknologisk og elektronisk legetøj ved at anvise områder, hvor legetøjet kvalitativt kan stå til tje­neste for børnenes leg og liv på mange forskellige måder.

Men der vil blive taget afstand fra:

de producenter, som producerer elektroniske spil og teknologisk legetøj, som groft manipulerer med f.eks. principperne bag menneskerettighedserklæringen ved at designe og tilrettelægge spil, der udsætter mennesker med bestemt køn, race og kultur for nedværdigelser og ydmygelser.

En særlig udsat gruppe, meget socialt isolerede børn i bestemte familier bliver, pga. ensidigt og overdreven brug af video- og teknologiske spil, ikke tilstrækkeligt sprogligt udviklede.
Flere videnskabelige undersøgelser peger på, at der allerede nu kan gives eksempler på problemerne, som udpræget kun findes i den vestlige verden og kun omfatter mindre grupper af i forvejen udsatte børn.

Legetøjsreklamen

Et andet og større problem gør sig også gældende i den forbindelse, nemlig spørgs­målet om børns "autenticitetsbevidsthed" i forhold til legetøjsreklamer og det teknolo­giske og elektroniske legetøj og spil -

når legetøj (som skal indikere leg og fantasi), og

når leg og spil, (som fantasifuldt skal simulere en virkelighed)

også skal udfylde rollen som en god ting til at lege med.

Følgende spørgsmål gør sig derfor gældende:

Børn skal lære at skelne mellem autenticitet og illusion. Hvordan bearbejder børn virkeligheden gennem legetøj?

På trods af virkelighedsfordrejning gennem legetøj har børn en utrolig evne til at finde og se "sandheden"!

Børn skal "lære at møde" reklame. Hvordan lærer børn at modtage reklamer for legetøj?

Børn skal Tære "at erfare". Hvordan får børn erfaring gennem legetøj?

Erfaring skærper realistisk tænkning? Hvilke typer legetøj og teknologiske, elek­troniske spil kan specielt hjælpe børnene i at udvikle denne proces?

På disse områder bør der udvises tiltag, som kan stimulere til legetøjsudvikling og forskning. Set ud fra et forskningsmæssigt synspunkt fordeler legetøjet sig på fem områder:

i familien –

i udviklingen/undervisningen –

i teknologien/videnskaben –

på markedet og –

i kunsten.

På alle fem områder forsøger legetøjsproducenterne at reklamere for deres produkter på forskellig vis, men den bedste reklame for et stykke legetøj vil dog altid være legetøjets egen legeværdi.

Her må man være opmærksom på, at de fem ovennævnte områder har variable værdigrundlag, fordi ideen med at fremstille et stykke legetøj, samt den legeværdi legetøjet kan have i det fri- og fantasirum, som legen foregår i, kan tillægges vari­able kodekser.

Det er derfor særdeles vanskeligt at trække grænserne mellem, hvad der er tilladeli­ge og utilladelige indhold i en legetøjsreklame, fordi legetøjets legeværdi netop skal demonstrere legens fri- og fantasirum. Det vil dog under ingen omstændigheder være realistisk at bedømme et stykke legetøjs legeværdi efter det reklamegrundlag, producenten har opstillet. Dertil har reklamen (reklamebranchen) i hele sit væsen været med til at undergrave og forvanske det objektive grundlag for bedømmelse.

Regler kan imidlertid være med til at begrænse - både producenternes fantasifulde forsøg på at præsentere legetøjet på en underholdende eller interessant måde - og børnenes fri - og fantasirum i legesituationen.

Følgende er både en fortolkning og omskrivning af den internationale opfattelse ved-rørende reklamer, der henvender sig til børn: Det internationale handelskammers (ICC) Kodeks for Reklamepraksis, Artikel 13. Disse kodekser er i deres grundform selvfølgelig udarbejdet for at beskytte forbrugerne, børnene, samt for at anvise nogle rammer inden for hvilke fantasifulde præsentationer af legetøj lader sig præsentere.

Identificering:
På grund af børns særlige sårbarhed, bør reklamer for legetøj i TV eller TV-spots i butikkerne tydeligt og effektivt mærkes. Legetøjsreklamer må aldrig kunne forveksles med autentiske hændelser eller realistisk redaktionelt stof eller programudsendelser i eller fra TV.

Vold:
Legetøjsreklamen må ikke give indtryk af at vold tolereres i situationer eller begiven­heder, der kan være i strid med loven eller med alment godkendte nationale normer for social opførsel.

Sociale værdier:
Legetøjsreklamen må ikke underminere sociale værdier ved at formidle den opfattel­se, at besiddelse eller brug af et bestemt stykke legetøj i sig selv vil give et barn fysiske, sociale eller psykologiske fordele frem for andre børn på samme alder - eller det ikke at eje kan have den modsatte virkning.
Legetøjet må ikke underminere forældrenes autoritet, ansvar, dømmekraft eller smag under hensyntagen til almindeligt accepterede sociale værdier.

Sikkerhed:
Legetøj skal altid have en sikkerhedsværdi, så børn ikke kan skade sig selv og andre i legen med legetøjet. Legetøjet må ikke indgå i udsagns- eller billedmaterialer, der kan have den virkning, at børn bliver bragt i usikre situationer eller opmuntret til at omgås fremmede eller begive sig ind på ukendte eller farlige steder.

Overtalelse:
Legetøjsreklamen må ikke indeholde eller være udstyret med nogen direkte appel eller opfordring til børn om at overtale andre til at købe det pågældende produkt til dem.

Sandfærdighed:
Det skal sikres, at børn gennem legetøjets præsentation ikke bliver vildledt med hen-syn til legetøjets størrelse, værdi, art, brugbarhed, holdbarhed og præstation.
Såfremt ekstra udstyr behøves for at legetøjet skal kunne bruges eller for at nå det præsenterede eller beskrevne resultat, bør dette klart fremgå. Hvis legetøjet udgør en del af en serie eller et system, skal dette klart anføres i præsentationen, samt hvorledes serien kan erhverves.
Reklamer må angive den grad af færdighed, der behøves for at kunne bruge legetø-jet stadierigtigt. I de tilfælde hvor resultater af produktets brug vises eller beskrives, bør en legeanvisning udformes således, at resultatet skal være rimeligt opnåeligt for et gennemsnitsbarn på det alderstrin, produktet er tiltænkt.

Pris:
Tilkendegivelser om pris bør ikke kunne bibringe børn en urealistisk opfattelse af legetøjets sande værdi. Ingen reklame må antyde, at legetøjet umiddelbart kan ind-passes i ethvert familiebudget.

Tilsammen udtrykker disse udsagn og kodekser - til og om bedømmelse af legetøj - nogle utrolige paradokser:

de er opstillet for at beskytte børnene, samtidig med at de sætter grænser for leg med legetøj og indsnævrer børnenes fri- og fantasirum.

legetøjet er kopier af de voksnes redskaber, men reglerne for og måden at bruge disse redskaber på, samt måden at fremstille dem på, bliver konstant overtrådt - af de voksne.

legen, i alle de afskygninger den forekommer, er unik. Men også den bryder med alle de anvisninger, de nævnte kodekser opstiller - for det er kun leg.

Når legetøjslegen bliver kontroversiel, er den tilsyneladende en balancegang mellem "på den ene side at forestille sig, at man gør det, man ikke må - på den anden side at forestille sig, at man ikke vil gøre det, man godt må og gør".

Overvejelserne vedr. bedømmelse af legetøj må ende i spørgsmålet om, hvorvidt legetøjet befordrer barnet til stereotyp og mekanisk leg, eller hvorvidt det opfordrer til fornyelse og grænsesøgende eksperimenter?

Man kan derfor sige om legetøj, at "legetøj er ligesom leg, en kulturel form for kommunikation".


© 1995 - 1999 – 2007 Jørn Martin Steenhold.
Kilde: Jørn Martin Steenhold: Toys and Users. Copenhagen Institute for Futures Research 1999
Part I – II – III - First published 1999 – first printed 1999 – Edit 2007 – 553 pages.

Værket kan købes på cd hos: Danmarks Mindste Forlag. www.danmarksmindsteforlag.dk