Legetøjets køns appel

Legetøj appellerer - og det gør det i særlig grad - til kønnet - forstået på den måde, at meget legetøj er fremstillet og designet således, at det fremhæver nogle kvalitative værdier, som knyttes til køn.

Disse værdier knytter sig også - i overført betydning - til legetøjets attributsæt.

Et sæt af attributter er de egenskaber eller kvaliteter, som kan identificeres og an-vendes til at karakterisere legetøjet med.

Karakteriseringen eller tolkningen af legetøjets attributter foretages naturligvis af den legende - af brugeren - i nævnte rækkefølge:

VÆRDIER

ATTRIBUTSÆT

SIGNAL / TEGN

KARAKTERISTIK / TOLKNING

Derfor vil det være på sin plads nærmere at beskrive, hvordan køns kultur i særlig grad dominerer legetøjets attribut sæt. I nogen grad er det omvendte også tilfældet!

Denne karakteristik af køns kulturer - som basis for legetøjets attributter, er en generel beskrivelse, som tager udgangspunkt i nogle af de interessante beskrivelser om køn.
Det betyder, at det er den måde, hvorpå legetøjet appellerer til forskellene mellem piger og drenge, men samtidig understreger disse forskelle.
De to køn danner forskellige netværk, som har forskellig betydning.
De tydeligste og mest markante beskrives her:

Piger søger, fra de er helt små, gerne sammen to og to i tætte venindeforhold eller dyader. (Dyaderne forbindes i større kliker eller klynger i en given pigegruppe - f.eks. en børnehave eller skoleklasse.)

Drenge finder sammen i løsere strukturerede grupper, bander eller horder.

Børn er individuelt kønsbevidste fra ca. 1½ års alderen og allerede i børnehavealderen dannes kønskulturer, indenfor hvilke piger og drenge lever i en forholdsvis adskilt verden helt frem til 12-15 års alderen.
Det betyder ikke, at drenge og piger ikke leger sammen, for bopæl, udbud af lege-kammerater og søskendeantal har naturlig indflydelse herpå. Men børnene er almin­deligvis bevidste om kønstilhørsforhold og -kultur.

Der findes en del udenlandsk litteratur om dette emne. Herhjemme er der kun foretaget meget få kønsbevidste undersøgelser af børnehavebørns gruppedannelser og venskaber, som kan give den udviklingspsykologiske diskussion en kønskulturel di­mension.

Pigeattributter
Her beskrives, hvilke pigeattributter, som tekster legetøjet.

Pigerne i børnehavealderen - og pigeleg
I danske børnehaver kan det iagttages, hvordan piger finder sammen som bedste-veninder i meget tætte venindeskaber.

Konflikter og dramaer truer, når der er opbrud blandt bedsteveninderne - og de uheldige lander kort og godt isolerede helt uden for kredsen.

Nogle gange er konflikterne synlige - andre gange kan det være svært for udenforstående og velmenende voksne at forstå, hvad der sker indenfor disse mønstre. Pigerne organiserer sig så at sige inden for en flad struktur uden nogen formel orga­nisation eller ledelse.

Pigerne i børnehaven bruger meget tid på at diskutere deres indbyrdes relationer. Gerne mens de er optaget i dukkekrogen af dukke- og rollelege, som f.eks. "far, mor og børn", "læge" og "damefrisør".

Det er den type lege, hvor opskriften og rollebesætningen afspejler den umiddelbare sociale omverden og den direkte og personlige måde at snakke på. Legene handler desuden meget om omsorg og om "at passe på"

Det vigtigste aspekt ved legen er imidlertid ofte selve iscenesættelsen og rolleforde­lingen. Dette giver anledning til en mere eller mindre camoufleret diskussion om hinandens situation og vilkår, samt om indbyrdes forhold og konflikter i pigegruppen.

De mest efterstræbte roller, roller som den almægtige mor, det uregerlige barn eller dygtige hund, erhverves i kraft af, hvem der har de bedste argumenter. Disse processer både viser og bruges til at udpege og gøre op med gruppens uformelle "ledere".

Disse grundlagte kønsmonstre fra børnehaven fortsætter, videreudvikles og varieres i skolen.

Pigernes veninde dyader og -klynger
Pigernes veninde dyader og -klynger dannes ofte omkring et centrum på en eller flere meget dominerende piger.

De dominerende piger optræder så at sige som uformelle ledere i kraft af mere eller mindre tilfældige kvaliteter som udseende og social status - og/eller dygtighed.
Disse piger kan få en meget enevældig position, idet de suverænt afgør, hvem af pigerne, der skal være tæt på centrum og derved være accepteret og inde i varmen.
Desuden også, hvem der skal holdes ude i periferien og kulden. Men de lægger også niveauet for, hvad der er normen for hele gruppen - hvad der er attraktivt lige fra interesser, tøj og væremåde.

I de positive tilfælde kan det også ske, at disse centralt placerede piger mere får en talerørs- eller stødpudefunktion for nogle svagere piger eller hele pigegruppen. De andre piger i gruppen er mere ligestillet, idet der i pigegruppen gøres meget ud af at tage retfærdige beslutninger i enighed.

Blandt piger er der allerede fra 6-7 års alderen en kløft mellem på den ene side den uformelle (skjulte) og bestemmende magt og på den anden side ønsket om en udpræget demokratisk bevidsthed.

Det gør, at de store piger og voksne kvinder mere snakker sammen om indbyrdes demokratiske spilleregler og udformningen af ansvarskriterier (evt. arbejdsområder) end om hierarkiske problemer og organisations- og ledelsesspørgsmål.

Attributter i pigelegetøj

"Pige-stikord"

  • sød
  • smuk
  • blød
  • "som mor"
  • rigtigt!
  • kan forvandles (det magiske)
  • in (mode/fascination - de ældre piger)
  • drømme og forhåbninger

Almindeligste symboler

  • hjerte
  • sløjfe
  • stjerne
  • skyer
  • heste

Begreber i pigelegetøj

  • kærlighed
  • omsorg
  • identifikation
  • "passer sammen"
  • moderne/in
  • idyl/romantik
  • familiefantasier og drømme

Drengeattributter
Her beskrives, hvilke drengeattributter, som tekster legetøjet.

Drengene i børnehavealderen - og drengeleg
13-4 års alderen har drengene generelt endnu ikke fundet sammen som gruppe. De befinder sig mere som enkeltindivider i periferien omkring pigegruppen i børnehaven. Drengene leger oftere end pigerne individuelt, hver med deres instrumentelle legetøj (biler og små redskaber, byggesæt, konstruktionslegetøj m.m.) eller de leger motori­ske lege (cykler, kører, spiller boldspil, klatrer, m.m.).

Af og til får nogle af drengene "lov til" at komme ind i pigernes cirkel- og rollelege, men da som regel i mindre glorværdige roller som far (på arbejde), lillebror (som skal sove i barnevognen) eller som slem hund (som skal blive i sin kurv).

Pigerne udvælger sig nogle gange "favorit-drenge", som de kan acceptere i legene. Det er sædvanligvis drenge, som både forstår og som har evner og erfaring for at falde ind i pigernes rollelege og -spil.

Omkring 5-6 års alderen finder drengene sammen omkring ofte meget voldsomme fysiske lege, som kræver mange deltagere og meget plads. Typisk er det bande- og floklege som cowboys og indianere, røvere og soldater, politi og tyve osv.

Temaerne i disse lege er at vinde eller tabe. Sejr eller nederlag er klart og tydeligt markeret. Legene handler også om at være med i eller uden for loven og normen som in-siders eller out-siders.

Legene er klart aftalte og oftest tilrettelagt på forhånd helt ned i de enkelte detaljer. Drengenes lege er meget lidt verbaliserede, men derimod nok så voldsomme (man­ge voksne vil kalde det støjende!).

Argumenteres der i legen er det især omkring definitionen af de rettigheder og plig­ter, som hører til de respektive gruppe- og rollebesætninger. Har politiet ret til at være brutale og slå? Vinder indianerne altid over de hvide? Må man skyde på en sherif? m.m.

Attributter i drengelegetøj

"Drenge-stikord"

  • Almindeligst benyttede begreber
  • stærk
  • "kan noget"
  • hård
  • som "Batman" (eller anden helt)
  • stort
  • kan gennemføres
  • in (hvad er "sejt")
  • stærke identifikationsfigurer

Almindeligst benyttede symboler

  • biler
  • skydere
  • flyvere
  • værktøj
  • stærke mænd

Koder og begreber på drengelegetøj

  • magt
  • styrke
  • selvstændighed
  • handlekraft
  • funktionalisme
  • holdbarhed
  • heltefantasier og drømme

© 1995 - 1999 – 2007 Jørn Martin Steenhold.
Kilde: Jørn Martin Steenhold: Toys and Users. Copenhagen Institute for Futures Research 1999
Part I – II – III - First published 1999 – first printed 1999 – Edit 2007 – 553 pages.

Værket kan købes på cd hos: Danmarks Mindste Forlag. www.danmarksmindsteforlag.dk