Definitioner

Leg leges for deres egen skyld.
At lege er at eksperimentere med forskellige former for redskaber – og det kan være materielle ting, drømme, tanker og virkelighedsopfattelser.
Derfor er alle former for leg lige vigtige i ethvert barns – ethvert menneskes – liv.

Denne definition er taget fra bogen:
Børns leg og drømmeuniverser. Gyldendal 1998 (Jørn Martin Steenhold) siderne 17-18.

Se alle de andre legedefinitioner i denne web - i afsnittet: Legens udviklingshistorie.

En særdeles fejlagtig og pinlig definition:
Ifølge Ordbog over DET DANSKE SPROG er

"leg" en virksomhed, som foretages som tidsfordriv, for morskab, til (fælles) underholdning uden nogen egentlig nytte eller alvorligt formål, men efter visse regler, ofte som en fri efterligning af voksnes formålsbestemte virksomhed.

Denne definition er i sig selv både fejlagtig og problematisk!
Til dens undskyldning kan kun fremhæves, at formuleringen er udarbejdet i en tid, hvor viden og indsigt om fænomenet leg stadig var begrænset.
Det er for længst påvist, at børns manglende mulighed for at lege med andre (soci­allegen) og med spændende ting og genstande, medfører manglende evner til som voksen at tilpasse sig en social gruppe og udvikle konstruktive samarbejdsprocesser, hvori man udveksler og deler redskaber og viden.
Alene denne viden gør ovennævnte ordbogsdefinition nærmest pinagtig.

Eneleg (solitærleg) er lige så vigtig som den sociale leg.
Eneleg indebærer et behov for udbud og variation af forskelligt legetøj, hvorimod social legen indebærer et behov for udbud og variation af forskellige lege samt af legetøj, som flere børn kan lege sammen med på samme tidspunkt.

Legens tekst
Enhver leg indeholder en "tekst" –
her forklaret som legens tekst eller lege­tøjslegens tekst.
I denne sammenhæng skal tekst forstås således:

En handling, hvori deltagerne legitimt og ærligt kommunikerer angående le­getøjets og legens forskellige udtryk, indhold og sammenhængende sagsforhold, hvor kommunikationen systematisk sammenføjet bliver til relevante meddelelser og derved er kontakt skabende, ærlig og interessant for de legende.

En legs tekst læses ikke på samme måde af alle, selvom udtryk, indhold, sagsforhold, systematik og måden, hvorpå forløbene er sammenføjet, bliver forstået ens.
Bag disse begreber ligger uafdækkede nuancerede lag af mangfoldigheder og muligheder, som måske ikke engang de legende er bevidste om og indforstået med at få kanaliseret og meddelt.

Enhver leg har en "kontekst" - i denne sammenhæng skal kontekst forstås således:
Det, som betinger, at indholdet (legens tekst) afgrænses i forhold til det andet, som befinder sig i omgivelserne.

En legs kontekst opfattes heller ikke på samme måde af alle.
Konteksten eller rammen (rammerne) forstås dog altid som de omgivelsesmæssige forudsætningers begrænsning for børns leg og udvikling af legen. Men det ville være forkert at opfatte konteksten som "en begrænsende ramme" for legen.

Konteksten skal snarere opfattes som en usynlig afgrænset cirkel, som børnene i deres kreative og mest fantasifulde lege "springer ind og ud af" akkurat, som når de hopper ind og ud af en cirkel.
For i legen er "alt" jo tilladt - eller sagt på en anden måde:
Kun fantasien sætter grænser - for i legen opleves begivenheder, der endnu ikke har fundet sted.

Dette, at springe ind i og ud af legen kan beskrives på følgende fem måder:

Kontekstualisering – at ”udfylde” legen - er,

når barnet (i kraft af følgende såkaldte "konsister") lærer at:
"dette er leg"
"dette er sjovt" - "dette er måden" (den "rigtige måde).
Netop i det øjeblik lærer eller kontekstuali­seres barnet gennem legen til omgivelserne/ virkeligheden.

De-kontekstualisering – at ”at lege sin egen leg i legen” - er,

når barnet lærer "sin egen leg"* i sin egen lukkede verden på
                At legen ikke kontekstua­liserer barnet til omgivelserne,
                men i stedet til barnets selvskabte omgivelser.

Re-kontekstualisering – at lære at lege legen – er,

når børn i legen – bringer tekst og kontekst i balance på et intensivt metakommunikativt niveau.

Co-kontekstualisering - at lege flere lege samtidig - er,

når barnet lærer sammenhænge mellem flere forskellige kontekster
                      ved at bringe overensstemmelse mellem forskellige "konsister" med samme betydning
                      "dette er leg", når "dette (også) er det"
                      "dette er sjovt", når "dette (også) er det"
                      "dette er måden", når "dette (også) er det"
                      Barnet kan også cokontekstes til en falsk forståelse - en falsk virkelighed!

Kontekst-opløsning – at opløse legen - er,

når barnet (ved at opgive el. kassere "konsisterne") lærer at:
                      "dette er ikke (længere) leg"
                      "dette er ikke (længere) sjovt"
                      "dette er ikke (længere) måden at lege legen på"

 

©1994 - 2007 Jørn Martin Steenhold

Kilde: Jørn Martin Steenhold: DEN RENE LEG. Aschehoug