Klassifikationer

Lege klassificeres efter, hvordan man ”læser" legen, og om hvordan legene er klassi­ficerede og systematiserede.

En leg kan leges på mange forskellige måder og have mange forskellige former. De mange forskellige måder, en leg bliver leget på, spiller en vigtig rolle for, at de legende opdager alle facetterne i legen, ”kommer ud i krogene” af legen og opdager alle mulighederne i legens tema.

Hvornår er det leg?

Voksne kan ikke altid se, hvad det egentligt er, børnenes leg går ud på. Sådan en situa­tion kan også udtrykkes på den måde, at de voksne ikke kan "læse" legen, læse legens "tekst" – finde ud af hvad der foregår.

At "læse" legen vil sige, at man ved at se på en leg og lytte til samtalerne i legen kan for­stå den, afkode den og forklare eller genfortælle, hvad der sker. Desuden er børn, som kan læse legen, i stand til at kunne deltage i legen uden forudgående forkla­ring.

Børn kan imidlertid meget nemt foregive, at de leger det ene, men er i stedet i gang med at eksperimentere med noget andet. I mange situationer kan voksne end ikke gennem­skue, hvad det egentligt er, børnene foretager sig. Undertiden "snyder" børn endda de voksne med deres lege, fordi de ved, at de så har legene for sig selv. Det kan se ud som om, de leger en bestemt leg, men inde i selve legen foregår der måske noget helt andet.

Spørger man som voksen børnene om, hvad deres leg går ud på, vil de måske svare, at det lige netop er den leg, der hedder sådan og sådan, de leger – indholdsmæssigt kan legen imidlertid være på et helt andet plan, end den voksne er i stand til at opfatte. Ofte er det også helt andre sider af den pågældende leg, som børnene er i gang med at under­søge.

Nu er det imidlertid ikke kun de voksne, som kan have problemer med at læse en leg. Børn, som ser andre børn lege, og som ønsker at få lov til at deltage i deres leg, skal også kunne aflæse situationen, legens indhold, og kunne tolke legens emne. De skal kunne "læse" legens "tekst" i forhold til alt muligt andet, som foregår og befinder sig i omgi­velserne – finde ud af legen, sammenligne den med andre lignende lege og drage en slut­ning.

Det er nogle børn særdeles dygtige til. Andre har meget store problemer med at lære det, og det tager dem lang tid. For nogle børn optager det hele deres barndom. Det er imidlertid særdeles vigtigt at få det lært, fordi det er den egentlige forudsætning for i det hele taget at kunne fungere sammen med andre børn. Det kan faktisk kun læres ved at lege. Senere som voksen er det generelt forudsætningen for at kunne indgå i sociale og faglige samarbejdsprocesser; kunne lege godt sammen med andre; kunne være ved­holdende i processen; og kunne have mange bolde i luften på en gang - uden at være på­virket af, hvad der ellers foregår i omgivelserne.

Efterfølgende bliver der beskrevet fem forskellige forløb, som bestemmer, hvornår en leg bliver ”læst” (forstået, opfattet) som leg. Om en leg kan man bruge det billede, at den foregår indenfor en usynlig cirkel. Er det en rigtig god leg, udfylder den alt indenfor cirklen med det, som en god leg er for den eller dem, der leger legen.

1. At udfylde legen: Den legende vil i sådan en situation ikke alene ”læse teksten”, men også være optage af indholdet. Det betyder derfor, at den legende opfylder alle be­tingelserne for at lege legen.

2. At lege sin egen leg i legen: Det kunne ske, at den legende ikke helt kan læse legen og kun delvist er optaget af indholdet. Alligevel går vedkommende ind i legen (for at være sammen med de andre!) og begynder at lege et eller andet på sine egne præmis­ser, som ser ud, som om det er en del af helheden. Måske vil barnet på grund af alder (og køn!) eller den pågældende legs vanskelige tema slet ikke være i stand til helt at aflæse og forstå den leg, det befinder sig i, uden at være en udviklende deltager. Måske vil barnet lære det. (Se Overgangsleg og Tilnærmelsesleg.)

3. At lære at lege legen: At gå ind i en leg og begynde at lege sin egen leg alene uden helt at forstå, hvad man har tilsluttet sig, kan være indledningen til, at man lærer at læse, afkode og forstå, hvad der egentligt sker. Derefter vil vedkommende opgive sin isolerede eller fingerede eneleg og indgå i helheden. (Se Overgangsleg og Tilnærmelsesleg.)

4. At lege flere lege samtidigt – og læse, forstå og bruge dem alle: Det er en komplice­ret proces at skulle holde styr på mange ting på en gang. Det kræver øvelse, talent for at kunne gennemskue komplicerede processer og en evne til at have mange bolde i luften samtidigt.

5. At opløse legen (pga. legens manglende tekst/indhold): At legen opløses eller opgives sker, når barnet ikke kan "læse" og gennemskue legens tema eller forløb og heller ikke vil bruge tid og ressourcer på at finde ud af at forstå den. Leg generelt eksiste­rer jo og er en del af virkeligheden; men en leg er fantasi og ikke virkelighed. Ved ikke længere at ville lege legen opløser barnet rammerne for sin egen forståelse af, hvad der er virkelighed og fantasi. Konklusionen er, at dette ikke (længere) er leg – det er ikke længere sjovt/interessant – det er ikke måden at lege på. (Se Ukoncentreret leg.)

Det er derfor ikke nok at sige, at et barn bare leger et eller andet, for et barns leg står altid i forhold til, hvad der i øvrigt ellers foregår både indenfor legegruppens aktiviteter og udenfor gruppen, i de nære omgivelser.

Legen1

©1994 - 2007 Jørn Martin Steenhold
Kilde: Jørn Martin Steenhold: DEN RENE LEG. Aschehoug.