Legetyper


Leg er historiefortælling.
Enhver leg har en kerne, som er selve motivet og drivkraf­ten for legens udvikling - fra legens begyndelsen til dens afslutning.
I enhver leg bli­ver som nævnt flere forskellige legetyper infiltreret og integreret.
Hver for sig in­debærer de forskellige legetyper nogle ganske bestemte handlemønstre, som kommer til udtryk i legen:

  • Aggressionsleg: Det legende barn viser gennem fysiske og psykiske udtryk i legen ube­hag, vrede og modvilje.
  • Den dramatiske leg: Det legende barn dramatiserer virkelige situati­oner og hæn­delser og skaber således en historie.
  • Fantasileg: Det legende barn udtrykker og fortæller episoder og handlinger fra en drøm, fra noget som det forestiller sig, og ændrer, udtrykker og tolker episoden eller handlinger.
  • Funktionsleg: Det legende barn får en følelsesmæssig oplevelse gen­nem enkelte, gen­tagne muskuløse bevægelser.
  • Konversationsleg og fortælling: Det legende barn lytter aktivt til og taler med et andet barn, med en jævnaldrende eller med en voksen.
  • Konstruktionsleg: Det legende barn skaber og bygger en model ved hjælp af mate­rialer af forskellig slags, f.eks. træklodser, ler, pap, papir, vær­di­løst materiale.
  • Regelleg: Det legende barn deltager aktivt og engageret i en aktivi­tet, som er afgrænset af regler og bestemmelser - oftest fastsat på forhånd.
  • Sanseleg: Det legende barn opsøger sanseoplevelser og følelsesmæs­sige oplevel­ser, som i mange tilfælde kan nydes.
  • Iagttagelsesleg: Det legende barn betragter intensivt billeder, situ­ationer, epi­soder, dyr og andre menneskers opførsel, adfærd og aktiviteter.
  • Tumleleg: Det legende barn del­tager aktivt i fysiske og legende ak­tiviteter, hvor tumult og kaos er en vigtig del af legen.
  • Rolleleg: Det legende barn påtager sig at spille en eller flere roller - sammen med andre.

Det kan diskuteres, om de tre legetyper – tilnærmelsesleg, overgangsleg, ukoncentre­ret leg - i det hele taget er særskilte og markante typer. De kan beskrives som en form for lege ”mellem to lege” eller ”pauselege”.

  • Tilnærmelsesleg: Det legende barn prøver på gennem sin egen leg at blive en del af eller blive optaget og få lov at deltage i andres leg.
  • Overgangsleg: Det legende barn benytter en leg som overgang til at kunne fort­sætte i en anden leg.
  • Repetitionsleg: Det legende barn repeterer og gentager tidligere lege, aktiviteter, udtryk og handlemønstre.
  • Ukoncentreret leg: Barnet udviser i selve legen en opførsel, som ikke er leg eller skal forestille at være det.

Som nævnt er leg historiefortælling, hvor historien har en kerne, som er selve moti­vet og drivkraften for legens udvikling. Beskrivelserne af hver af de forskellige lege­typer bliver støttet med billeder.

Litteratur:
Jørn Martin Steenhold: Legetyper. Danmarks Mindste Forlag 2006


Af Tove Sheth, sundhedsplejerske,
ansat i Fredensborg Kommune.

Blad nr. 17/2007

Legetyper

230 sider - 275 kr.
ISBN 978-87-991094-1-8

Den tredje, og mest omfattende bog, omhandler legetyper. Disse gennemgås grundigt og varieret med fine farvefotos af børn i forskellige legesituationer.

Der er kapitler om fortolkninger og temaer i legen og et spændende afsnit om urhistorien, som har de grundlæggende spørgsmål i livet som tema og begynder i børnenes leg i 6-10-års-alderen. Det er grundtemaer, som f.eks. hvor kommer vi fra, hvor skal vi hen, og hvorfor er vi til. Temaerne indbygges i historier, genrer og universer og kan tage form af drama, gyser eller science fiction i børnenes leg.

Bogen afsluttes med en kort gennemgang af, hvilke færdigheder et barn skal besidde for at kunne lege med andre og få succes i legen. Uden disse seks kompetencer, som barnet lærer fra 3-6 år, kan det ikke komme videre med den store leg i livet og skal have hjælp. Der er her tale om forestillingsevne, at kunne imitere, omsætte iagttagelser og koncentrere sig i et vist tidsrum og at kommunikere med andre. Vigtige ting at vide for voksne, der er omkring børn i førskolealderen.

Bøgerne kommer rundt om alle aspekter af børns leg på en grundig og overskuelig måde. Der er megen viden at hente for fagpersoner.

Bøgerne skal medtænkes i indretningen af det fysiske og psykiske miljø i institutioner og være obligatorisk læsning på pædagoguddannelsen.

For sundhedsplejersker er den første bog om legen i tiden og i fremtiden om ikke en nødvendighed så dog en øjenåbner i forståelsen af vores tid og fremtid set med barneøjne, samt god i forbindelse med rådgivning af forældre. Fremtiden bliver, ifølge forfatteren, præget af engagement, åbenhed, fleksibilitet, visioner, opfindsomhed og grænseløshed, som dermed også sætter de gamle dyder, som at respektere de voksnes planer, at stræbe efter ros, være den bedste og gøre sin pligt, i skammekrogen. De øvrige to bøger er mere krævende med megen koncentreret viden, men lette at bruge og med en overskuelig opsætning. Gode at have på hylden og tage ned, når man står med en bestemt aldersgruppe af børn, med et barn, der har svært ved at indgå i leg, eller med forældre, der er usikre på, hvad barnet har brug for.

Efter endt læsning er man ikke bare meget klogere på børn og leg, man er heller ikke i tvivl om, at leg er fundamentet for udvikling og således en meget alvorlig sag.


© 1991 – 1994 – 1998 - 2006 Jørn Martin Steenhold
Kilde: Jørn Martin Steenhold: Legetyper. Danmarks Mindste Forlag. www.danmarksmindsteforlag.dk