Fremtidslegen


At lege i fremtiden
Grundlaget for de forskellige samfundsformers udvikling og eksistens har været for­skelligt.
Indtil for ca. 20 år siden var der på trods af de forskellige samfunds for­skellige grundlag flere ligheder end forskelle, når man så på børnenes leg.
Der er jo tale om noget fundamentalt, nemlig leg og samvær (og kærlighed) mellem mennesker, mellem forældre og børn – og børn imellem.
Mange af disse menneskelige kvaliteter er uangribelige og vil aldrig ændre sig.
Til gengæld er der meget tydelige og markante ændringer - måske direkte brydninger og opgør - i opfattelsen og den måde, hvorpå leg generelt bliver benyttet nu og vil blive det i fremtiden.

Det er indlysende, at voksne mennesker, herunder naturligvis også forældrene, til enhver tid vil reagerer på den stadigt stigende ændringshastighed ved at søge til­bage.
Til enhver tid, tidligere såvel som i dag, kan man tale om forskellige tidssyn og om, hvordan vi reagerer på nye produkter, især ny viden og på forandringerne gene­relt

  • En gruppe reagerer negativt på alt nyt, de fortidsorienterede. Man er imod, man påpeger risici, man synes, at det er ”uhyggelige perspektiver”. Nutidens forældre, som er angste for fremtiden, er måske mere talrige end de såkaldte maskinstor­mere i forrige århundrede. Især i Europa er man bange for fremtiden. Man er be­tænkelig ved bioteknologien, internettet, stigende forbrug og generel teknologi i almindelighed. Mange siger, at det var meget bedre før. Forældre, som tilhører denne gruppe, tror, at moderne legetøj ødelægger deres børns barndom. Børnenes leg, som helt sikkert også er opfyldt af science fiction historier, opfatter de som en skjult årsag til, at børnene ikke er i stand til at skelne mellem fantasi og virke­lighed – hvilket er farligt – set ud fra forældrenes synspunkt.
  • En stor gruppe, de nutidsorienterede, vil slet ikke forholde sig til fremtiden. Det er nutiden, der tæller, og fremtiden bliver nok ikke så meget anderledes end nuti­den. Spørger man personer fra denne gruppe om fremtiden, vil de måske svare: ”Ja, til efteråret flytter vores yngste barn hjemmefra”. Deres interesse for bør­nenes leg, legetøj og interesser generelt kan ligge på et meget lille sted. Bare bør­nene ikke er besværlige eller skaber konflikter for dem selv, for familien og omgi­velserne generelt. Bare der er forholdsvis fred og ro uden voldsomme afbrydelser i den normale dagligdag og uden negative udfordringer i den normale hverdag.
  • Den sidste gruppe, de fremtidsorienterede, kan ikke få forandringer nok. De er, hvad man kan kalde ”ændringsparate”. De hilser alt nyt velkomment som en mulig­hed snarere end en risiko. De er de første til at købe nye produkter, de første til at anvende ny teknologi. Deres børn får simpelthen alt nyt indenfor computerspil, de surfer på internettet og møder venner, de aldrig fysisk har rørt ved i cyber­space. Scenerne for børnenes leg er plukket ud af science fiction litteraturen, og de bliver opfattet som vigtige. Legene beskriver ofte den fjerne fremtid, med tæt kontakt til etiske og moralske problemer fra den kendte verden i nutiden. Star Wars eventyret er både beskrivelsen af en fremmed verden, hvor galakser­nes civilisationer kæmper – et fremragende scenario – men det er tillige en hjer­tegribende myte om det godes sejr over det onde.

Mange læsere på denne web tilhører ganske sikkert den sid­ste gruppe – de fremtidsorienterede – ellers havde I vel ikke købt bogen, som handler om leg!
Legen tilhører fremtiden. Faktisk vil legen i fremtidens samfund få en meget fremtrædende plads og være grundstenen i al form for virksomhed.

Alle tre tidssyn er naturligvis OK, (mon ikke forældre og fagfolk i forhold til børn og unge alle interesserer sig for leg), men i en tid med stor ændringshastighed er det meget upraktisk at være fortids- eller nutidsorienteret.

Det giver for mange skuffel­ser med hensyn til børnene (og deres interesser og fremtid), som uden forældrenes vidende leger, hvad de har lyst til, fordi fremtiden tilhører børnene. Med mindre man som forældre ikke direkte er fortidsromantisk og lukker øjnene for, hvad der sker her og nu – og måske vil ske i fremtiden.

Vise åbenhed, for fremtiden tilhører altid børnene (billedet af dren­gen i en kurv, som roder)



Det er ikke til at se, om denne dreng lever i en familie, som er fortids- nutids- eller fremtidsorienteret. Han har imidlertid et klart problem - noget er gået i filter for ham. Om det ødelægger hans leg, eller om det er en del af legen, ved vi ikke.


Vi kan ikke direkte se, hvilken fantasiverden han befinder sig i, for han er langt væk fra virkeligheden og dybt inde i legen. Vi ved, at hans leg indeholder momenter, som har noget med orden at gøre. Han leger, at han arbejder på at få orden på en uorden – få snoren eller ledningen på plads i forhold til det, han ønsker, den skal bruges til. Desuden sid­der han i en kurv, som kan symbolisere alt lige fra et rumskib til et sø­røverfartøj.


Leger han noget om fortiden, nutiden eller fremtiden?

Vi spørger ham – han svarer: ”Jeg er på fisketur med farfar, og vi er på en lille ø. Vi er ved at ordne fiskesnøren, som er gået i filter”.

Påvirkningsfaktorerne for legen i fremtidens samfund

Selve grundlaget, for hvad der vil inspirere børnene til at lege i fremtiden, kan der berettes en del om. Børnene leger altid på samfundets præmisser. Der er givet ikke så få bud på, hvordan fremtidens samfund vil se ud og hvordan og på hvilke betingel­ser, det vil udvikle sig. De forskellige bud har dog alle været mere eller mindre præ­gede af utopiske forestillinger om maskinernes utrolige fortræffeligheder og menne­skenes totale fremmedgørelse overfor teknologien. I beretningerne bliver der ikke sagt så meget om eller taget hensyn til den menneskelige faktor.

Alle de interessante redegørelser om fremtiden har det også med at glemme børnene og de vilkår, hvorunder de vokser op, udvikler sig til deres egen fremtid, leger og er­farer fremtiden på deres egne præmisser.

På Instituttet for Fremtidsforskning i København skitserede man fremtidens sam­fund, da man i 1999 udgav bogen The Dream Society. Især beskrev bogen, hvordan det kommende skift fra facts til følelser vil komme til at påvirke erhvervslivets ud­vikling, de voksnes arbejds- og familieliv og vores hverdag generelt.

Fremtidens samfund tilhører derfor ikke informationsteknologien – det, som vil blive – og allerede er på vej til at blive det – er kreativitet, følelser, drømme og eventyr!

De vigtigste ti områder, som påvirker et samfunds eksistens - og som tidligere er ble­vet benyttet til at beskrive samler- og jægersamfundet, landbrugssamfundet, indu­strisamfundet og videns- og informationssamfundet - bliver her atter anvendt. Denne gang i forhold til fremtiden – Det Femte Samfund, eller Drømmesamfundet.
Præmisserne for børnenes leg (følelser, drømme og eventyr) i fremtiden vil være betingede af følgende korte be­skrivelser:

  • Hvad bygger samfundet på?
  • Hvordan bliver der samarbejdet?
  • Hvilke energiformer bliver der benyttet?
  • Hvem er de vigtige personer?
  • Hvilke hjælpemidler og værktøjer bliver benyttet?
  • Hvordan og hvor mødes man?
  • Hvad knytter folk sammen?
  • Hvilken tidsfaktor bliver benyttet?
  • Hvad tror man på?
  • Hvor bor og færdes man?

Litteratur vedr. legen i fremtiden:
Jørn Martin Steenhold: Legen i tiden – og i fremtiden. Danmarks Mindste Forlag 2007


Af Af Tove Sheth, sundhedsplejerske,
ansat i Fredensborg Kommune.

Blad nr. 17/2007

Leg er en alvorlig sag

Jørn Martin Steenhold er legeforsker og har udgivet et omfattende antal bøger og afhandlinger om børns leg. Hans forfatterskab er nu udvidet med tre nye og forholdsvis tilgængelige bøger om legens betydning i vores samfund i dag og i fremtiden samt om de typer leg, der opstår og udvikles, og de universer, legene finder sted i.

Legen i tiden - og i fremtiden

Jørn Martin Steenhold
Danmarks Mindste Forlag 2006
Legen i tiden - og i fremtiden
72 sider - 125 kr.
ISBN 978-87-991094-7-0

Den første bog omhandler legen i tiden og fremtiden og gennemgår legens placering i forskellige samfundsstrukturer gennem tiderne. Det bliver tydeligt for læseren, hvor afgørende en forudsætning legen er for evnen til at klare sig i netop det samfund og den kultur, barnet skal vokse op i og blive en del af. Skiftet i legens karakter gennem tiderne er fængslende læsning.

Forfatteren ser leg som en nødvendighed og kærlighed som en forudsætning og forholder sig kritisk til idéen om, at leg kan sammenblandes med styrede læreprocesser. Børn skal have lov til at organisere og styre legen selv.

Med hensyn til fremtiden ser forfatteren legen som grundlaget for at kunne udvikle evner til at vælge, at turde, at være selv- og medbestemmende. Også det at kunne undre sig, forpligte sig og opretholde livsmod er fundamentale kompetencer, der erhverves gennem barndommens lege.

I fremtiden bliver samfundet, efter forfatterens mening, et samfund, hvor vi i langt højere grad mødes i leg, hvor vi går fra facts til følelser, bruger vores drømme, og hvor samtalen er det vigtigste redskab. Fremtidens medie bliver billedet, frem for som det er nu, hvor viden fortrinsvis er lagret i tal og bogstaver. Det virker uhåndgribeligt og fantastisk, men gennemgås i bogen på en overskuelig og meget overbevisende måde.

Det femte samfund, som fremtidens samfund kaldes, vil være nødt til at inddrage legen som ressource hos alle mennesker, for at facts og følelser kan integreres, mener forfatteren.

Det bliver tydeligt for læseren, hvor vigtigt det er at medtænke leg i alle dens former i vores måde at indrette os på i hjemmet, skolen, daginstitutionerne, lokalsamfundet og i indretningen af det fysiske og psykiske miljø. Lige så vigtigt er det, at vi er bevidste om, hvordan vi selv tænker om og reagerer på børns leg: om vi er fortids-, nutids- eller fremtidsorienterede.

Bogen er let at læse, overskuelig og inspirerende. Den er vedkommende for alle, der beskæftiger sig med børn og især for dem, der skal tage beslutninger om tilbud til børn og unge.


© 1991 – 1994 – 1998 - 2006 Jørn Martin Steenhold
Kilde: Jørn Martin Steenhold: Legen i tiden – og i fremtiden. Danmarks Mindste Forlag. www.danmarksmindsteforlag.dk