Pigelege & drengelege

Pigelege:


At karakterisere et køn er utrolig svært og til tider farligt. Dette skyldes, at alle mennesker er forskellige, hvilket nu er slået fast!

Denne karakteristik af piger er baseret på begreber som de fleste mennesker nok kan nikke genkendende til.

Det første vi skal kigge på, er ”pigeord.” Disse er hyppigt anvendte begreber, der beskriver pigerne eller relaterer til de tanker, man må have om dem. Man siger f.eks. om piger, at de er søde (til trods for at det ikke nødvendigvis altid er tilfældet.) Andre relevante ”pigeord” er:

  • Smuk
  • Blød
  • ”Som mor”
  • Rigtigt!
  • Kan forvandles (det magiske)
  • In (mode/fashion – de ældre piger)
  • Drømme og forhåbninger

En anden måde at karakterisere piger er gennem de symboler der knytter sig til dem, eller som statistisk set har tendens til at fange piger opmærksomhed og interesse. Klassiske pigesymboler af den type er:

  • Hjerter
  • Sløjfer
  • Stjerner
  • Skyer
  • Heste

Få mere viden om pigesymboler

For at gå et skridt videre i denne karakteristik af piger må vi få indsigt i pigers leg. Denne indsigt får vi ved at kigge lidt nærmere på de koder og begreber der relaterer til pigelegetøj:

  • Kærlighed
  • Omsorg
  • Identifikation
  • ”Passer sammen”
  • Moderne/in
  • Idyl/romantik
  • Familiefantasier og drømme

Og lad os så gå nærmere ind i det med legen…:

Når piger i børnehaven finder sammen, sker det som bedsteveninder i meget tætte venindeskaber, og konflikter og dramaer truer, når der er opbrud blandt ”bedsteveninderne”. De uheldige lander kort og godt isolerede helt uden for kredsen.

Nogle gange er konflikter synlige, andre gange kan det være svært for udenforstående og velmenende voksne at forstå, hvad der sker indenfor disse mønstre.

I børnehaven afspejler pigers leg den umiddelbare sociale omverden og den direkte personlige måde at snakke på, og legene handler meget om omsorg og om ”at passe på”.

Det vigtigste ved legen er ofte selve iscenesættelsen og rollefordelingen, og piger bruger meget tid på at diskutere deres indbyrdes forhold, gerne mens de er optaget i dukkekrogen af dukke- og rollelege, som for eksempel ”far, mor og børn”, ”læge” og ”damefrisør”. De mest efterstræbte roller - roller som den almægtige mor, det uregerlige barn eller den dygtige hund - erhverves af den, der har de bedste argumenter.

Den mere eller mindre camouflerede diskussion om hinandens situation og vilkår, samt om indbyrdes forhold og konflikter i pigegruppen, er processer, der både viser og bruges til at udpege og gøre op med gruppens uformelle ”ledere”. Eksempelvis i tilfælde, hvor gruppen domineres af én pige, der styrer legens udvikling og afgør hvem, der må lege med. Under legen organiserer pigerne sig dog oftest inden for en flad struktur uden nogen form for organisation eller ledelse.

Pigernes netværk

De grundlagte kønsmønstre fra børnehaven fortsætter, videreudvikles og varieres i skolen, hvor piger udbygger deres sociale omgangskreds. Venindenetværkene begynder at vise sig allerede ved 6-7 års alderen, og opstår og dannes ofte omkring én eller flere meget dominerende piger, der optræder som uformelle ledere i kraft af mere eller mindre tilfældige kvaliteter som udseende, særlige egenskaber og/eller dygtighed på et bestemt område.

De dominerende piger kan få en meget enevældig position, hvor de suverænt afgør, hvem af pigerne der er accepteret og inde i varmen, og dermed hvem der skal være med til at bestemme, samt hvem der skal holdes ude i periferien og kulden. Desuden lægger de niveauet for, hvad der er normen og attraktivt for hele gruppen lige fra interesser til tøj og væremåde.

I de positive tilfælde kan det også ske, at disse centralt placerede piger får en mere talerørs- eller stødpudefunktion for nogle svagere piger eller for hele pigegruppen.

De ”menige” piger i gruppen er mere ligestillede, idet der i pigegruppen gøres meget ud af at tage retfærdige beslutninger i enighed. Allerede fra 6-7 års alderen er der blandt piger en kløft mellem på den ene side den (uformelle) bestemmende magt og på den anden side ønsket om en udpræget demokratisk bevidsthed.

Dette bevirker senere i livet, at de store piger og voksne kvinder snakker mere sammen om indbyrdes demokratiske spilleregler og udformningen af ansvarskriterier (evt. arbejdsområder) end om hierarkiske problemer og organisations- og ledelsesspørgsmål.

Drengelege:


I beskrivelsen af piger, gjorde vi fra start opmærksom på, at enhver karakteristik af køn både kan være svær at lave samt farlig at ytre. Det samme gør sig gældende for denne karakteristik af drenge!

Også karakteristikken af drenge er baseret på begreber, som de fleste mennesker nok kan nikke genkendende til.

Det første vi skal kigge på, er ”drengeord.” Disse er hyppigt anvendte begreber, der beskriver drengene eller relaterer til de tanker, man må have om dem. Man siger f.eks. om drenge, at de er stærke (selvom de jo både fysisk som psykisk kan være slatne som regnorme.) Andre relevante ”drengeord” er:

  • Hårde
  • ”Kan noget”
  • Som ”Batman” (eller anden helt)
  • Stort
  • Kan gennemføres
  • In (hvad er ”sejt”)
  • Stærke identifikationsfigurer

En anden måde at karakterisere drenge er gennem de symboler der knytter sig til dem, eller som statistisk set har tendens til at fange drenges opmærksomhed og interesse. Klassiske drengesymboler af den type er:

  • Biler
  • Skydere
  • Flyvere
  • Værktøj
  • Stærke mænd

Få mere viden om drenge og mandighed

For at gå et skridt videre i denne karakteristik af drenge må vi få indsigt i drenges leg. Denne indsigt får vi ved at kigge lidt nærmere på de koder og begreber der relaterer til drengelegetøj:

  • Magt
  • Styrke
  • Selvstændighed
  • Handlekraft
  • Funktion
  • Holdbarhed
  • Heltefantasier og drømme

Og lad os så gå nærmere ind i det med legen…:

I 3-4 års alderen har drenge generelt endnu ikke fundet sammen som gruppe.

Når de leger i børnehaven foregår det derfor oftere end piger alene med hver deres legetøj (biler og små redskaber, byggesæt, konstruktionslegetøj med mere) eller de leger motoriske lege (cykler, kører, spiller, klatrer med mere).

Drenge befinder sig i højere grad som enkeltindivider i periferien omkring pigegruppen. Nogle gange udvælger pigerne sig ”favoritdrenge”, der sædvanligvis er drenge, som både forstår og har evner og erfaring til at falde ind i pigers far-mor-børn rollelege, og derfor ”får lov til” at komme ind i pigernes lege - men da som regel i mindre glorværdige roller som far (på arbejde), lillebror (som skal sove i barnevognen) eller som slem hund (som skal blive i sin kurv).

Omkring 5-6 års alderen finder drengene sammen i ofte meget voldsomme, fysiske lege, som kræver mange deltagere og meget plads. Typisk er det bande- og floklege som cowboys og indianere, røvere og soldater, politi og tyve etc. Temaerne i disse lege er at vinde eller tabe. Sejr eller nederlag er klart og tydeligt markeret. Legene handler også om at være med i eller uden for loven og normen som insiders eller outsideres.

Legene er klart aftalte og tilrettelagt på forhånd helt ned i de mindste detaljer. Under legene forekommer der ikke så meget snak (”kun” voldsomme hyl og skrig), men såfremt det sker, er det især for at diskutere og afklare rettigheder og pligter, som hører til de respektive gruppe- og rollebesætninger, eksempelvis:

  • Er Batman stærkere end Action Man?
  • Har politifolk ret til at være brutale og slå?
  • Vinder indianerne altid over de hvide?
  • Må man skyde på en sherif?

©1994 - 2007 Jørn Martin Steenhold
Kilde: Jørn Martin Steenhold: DEN RENE LEG. Aschehoug.