Hvorfor er det ikke alle børn, der får noget ud af leg?

Hvorfor er det ikke alle børn, som får noget ud af leg?
Legetøj af vidt forskellig slags (lavet af barnet selv eller købt) og leg udgør det perfekte middel til udvikling af fantasifuld tænkning, sprog, kreativitet og sociale færdigheder.
Det rigtige legetøj sikrer imidlertid ikke, at alle børn får lige meget ud af at lege med det - eller overhovedet får noget ud af legen.
Legetøj har for eksempel ikke den store interesse for børn, som er mærkede af savn og ensomhed eller savner en kærlig og forstående familie, mor, far, søskende, venner og pædagoger/lærere.

For at være motiverede til at lege er det nødvendigt, at børnene føler sig trygge og veltilpasse i deres omgivelser.
Det er også nødvendigt, at de føler sig frie til at iscenesætte deres leg, som de ønsker.
For de børn, som oplever tryghed og støtte, er legetøj og legen med det et vægtigt middel til at udvikle deres sociale og intellektuelle evner, og deres evner til at kommunikere.
Virkningen af leg afhænger af børnenes karakteristika (altså deres alder, køn, glæden ved at lege, fysiske og mentale evner) og legemiljø.
Omhyggeligt udvalgt legetøj kan stimulere og fastholde fantasifuld leg, og det kan bidrage til alle mulige former for intellektuel præstation.

Meget små børn har brug for struktureret legetøj, som ligner det, de ser i den kendte verden. Legetøjet skal repræsentere de kendte ting, inventar fra boligen, biler, dukker, for at de små børn kan lege fantasifuld leg.
Efterhånden som deres evne til at tænke abstrakt bliver bedre, og deres sprog udvikler sig, bliver de i stand til at bruge mindre realistiske ting (så som klodser, LEGO legetøj, modellervoks, kunst- og håndværksmaterialer) i deres fantasiaktiviteter.
Børns legeoplevelser har altid en tendens til at blive mest positive, når støttende forældre som opmuntrer til leg er til stede, når legemiljøet er kendt og behageligt, og når et bredt udvalg af legetøj, som tillader mange forskellige former for leg, er til rådighed !!!

Derfor er barndommen desværre ikke altid "den rene leg"! Børn som ikke leger, eller som ikke leger så tit med andre børn, har desværre en risiko for at få et psykisk, intellektuelt og socialt underskud. For at få fuldt udbytte af legen, skal børn have støtte fra forældre, som opmuntrer børnene ved stille et sikkert legemiljø til rådighed med tilstrækkeligt mange legegenstande, som kan byde på en bred vifte af legeaktiviteter.
Legetøj og leg er en vidunderlig ting - uundværlig for fysisk, psykisk og intellektuel udvikling - både for de børn som har evnerne til at integrere sig i samfundet, og for de børn som har svært ved det.