Leg som en tilstand

Leg som en tilstand, hvor vi kan beskæftige os med det, vi kan lide
Det skal ikke hermed være sagt, at arbejde er en virksomhed der må være forbundet med et vist ubehag, der kun kan kompenseres for ved det udbytte, arbejdet giver - men det vil meget ofte være tilfældet.
Synspunktet er kendt fra Aristoteles, der fremhæver at vi arbejder for ledighedens skyld - (og ikke er ledige for arbejdets skyld). Derfor er ledigheden det højeste, men ganske vidst ikke fortolket som lediggang eller uvirksomhed, men derimod som en tilstand, hvor vi kan beskæftige os med det, vi har lyst til.

Det er også karakteristisk, at når noget der normalt opfattes som arbejde, øves med lyst, så siges det at gå "som en leg" eller det er som "den rene leg" (Bogen Den rene leg).
Under et moderat asketisk synspunkt får arbejdet en selvstændig værdi - f.eks.når man tænker på den katolsk klosteragtige anvisning "bed og arbejd" - eller på det socialistiske dogme "arbejdet adler".
For en rationel betragtning er arbejdet det ubehagelige, hvorigennem man sikrer sig behag, det nødtvungne, gennem hvilket man sikrer sig frihed og fritid, og under denne synsvinkel kan man kun være interesseret i at mindske ubehaget, dvs. at konvertere ubehaget til noget , der også i sig selv kan gøres med glæde.
Ud fra de nævnte psykologiske kriterier, bliver der derfor glidende overgange mellem arbejde og leg.
Udfra et andet psykologisk kriterium er forskellen noget klarere, nemlig at legen er spontan, mens arbejdet er motiveret ved tanken om det, man vil opnå.
Dette rimer godt med, at legen bliver betragtet som en navnlig for børn karakteristisk virksomhed. De gør, hvad de umiddelbart føler sig tilskyndede til, og alligevel antager virksomheden ofte bestemte former og får et indhold, som måske endda bliver et mål i sig selv.