Leg som forbillede

Leg som forbillede for det egentlige opdragelses- og undervisningsarbejde

At legen trods sin tilsyneladende formålsløshed - der skal jo ikke på let konstaterbar måde komme noget varigt ud deraf !!! - gennem tiderne har været højt værdsat af pædagoger, er der mange vidnesbyrd om.
Comenius har i "Schola ludus" (Skolen som leg) fremhævet den som forbilledlig for det egentlige opdragelses- og undervisningsarbejde.
Legens fortrin så han i bevægelsen, spontaniteten, samværet med andre, disciplinen og ordenen, (nemlig i de lege, der rummer regler, som skal overholdes), letheden, friheden og glæden.
I alle disse henseender kunne legen tjene som forbillede for skolen, der skulle være et "legens værksted", "legende eksperimentarion" eller et sted for erkendelse af ny viden og indsigt".