Leg som barnets arbejde

Leg som barnets arbejde - homo laborans
På baggrund af terapeutisk og navnlig diagnostisk formål kan det virke forbavsende, at Maria Montessori har udtalt sig temmmelig forbeholdent om legens pædagogiske værdi. Hun ser barnet i højere grad som et væsen, der elsker at arbejde, en homo laborans, end som et væsen, der elsker at lege, en homo ludens.
Forklaringen må, nærmest selvfølgelig, være den, at hun har et andet og snævrere begreb om hvad leg er.
Hun tænker i hovedsagen på de såkaldte fiktionslege, hvor børn lader, som om tingene er noget andet, end de i virkeligheden er: at sten er dyr, at klodser er tog og biler, at "så gør vi sådan, når vi vasker vort tøj" osv. osv.
At fingere, at tingene er "noget andet", er for hende en slags virkelighedsflugt, som forårsages af, at barnets virkelighed mangler noget.

Hvis omgivelserne er tilstrækkeligt forsynende med ting, som kan behandles realistisk, så vil det tjene udviklingen bedre, mener Montesorri.
Helt bortset fra, at megen realistisk beskæftigelse med tingene vil blive henført under begrebet leg og ikke under begrebet arbejde, så er sikkert også tendensen til at "lade som om" dybere indfældet i barnenaturen, ja for den sags skyld i menneskenaturen, end Montesorri antager.

- Evnen til at forestille sig at tingene er noget andet eller kunne være anderledes er jo udtryk for menneskets sande fantasi og forestillingsevne !!!