Legen som paradoks

Legen som paradoks
Brian Sutton Smith kritiserer de teorier, som kun vil forholde sig til legens indhold og funktion. Han mener legens utrolige dynamik og de vidt forskellige omstændigheder og variable præmisser hvori og under legen forløber og udvikler sig, har overordentlig stor betydning.
Hos Brian Sutton Smith finder man derfor en opsamling af de hidtil beskrevne teorier - en videreførelse, en videreudvikling af disse samt disses integration og eksemplificering med folkelivs- og antropologiske studier.

Lege og spil involverer både børn og voksne i en konstant eksistentiel konfliktsocialisering, idet alle lege og spil indeholder komplicerede modsigelser og medfører dybe følelser.

For at kunne tilegne sig overblik over legens mange "elementer", benytter Sutton Smith sig af forholdet mellem "tekst og kontekst i kommunikation", som Bateson (1955) beskriver i sin kommunikationsteori.

Teorien går i al sin enkelthed på, at en leg fungerer som kommentar til eller tolkning af, hvad der egentlig og realistisk sker i omgivelserne (som jo normalt er udenfor rammerne for leg).
Selve aspektet ved kommunikationen, som giver oplevelsen af hvordan teksten tolkes af den legende, kalder Bateson som nævnt metakommunikation. Derved bliver leg netop et enestående fænomen til forståelsen af dybde og af nuancer i al menneskelig kommunikation.
At benytte Batesons begreber indebærer, at den legende givetvis må opfatte de ofte komplicerede forhold mellem teksten og konteksten i legen - for i det hele taget at kunne lege. (Hvilket der ikke er nogen garanti for, at iagttageren af legen gør, medmindre han kender den pågældendes legs komplekse aspekter i forvejen).

Konfliktsocialisering
Tekst, kontekst og metakommunikation bringer Sutton Smith (1972) herefter ind i en teori om konfliktsocialisering og leg.
Hertil opsamler han en lang række begreber og argumenter, som ikke kun kan henføres til de historiske og kulturantropologiske teorier, men også til en bred række af de forskellige typer grundbetingelser for leg.
Sutton Smith tager udgangspunkt i de modsigelser, som kan opremses på baggrund af de ældre kulturhistoriske studier og antropologiske beretninger. Han opstiller på grundlag heraf de klare forskelle mellem leg og spil.

Leg : uformel, uorganiseret, samarbejdspræget, praksispræget, samlende
Spil : formel, organiseret, konkurrencepræget, regelpræget, grupperende

Anskuelserne bag disse betegnelser, som giver et meget vigtigt signalement af ligheder og forskelle, flyder eller smelter imidlertid fuldstændig sammen i den moderne tilværelse, og herefter kan det være vanskeligt at finde eller definere de klare grænser.

Orden og anarki
Sutton Smith eksemplificerer disse betydninger, som han beskriver ved hjælp af temaer over leg og spil - temaer, som han finder vigtige for moderne analyser af leg og legens udviklingstendenser i det moderne samfund :

- leg som frihed, ikke tvang
- leg som imitation og frembringelse, ikke som foregivelse
- leg som herredømme, ikke som dovenskab
- leg som samarbejde og koordinering

Det essentielle ved en leg kan således samles i disse ganske få ord, mens den måde legen foregår på, altid er en vekselvirkning mellem to muligheder : orden - anarki.
Menneskets evige søgen efter sikkerhed og tryghed, en garanti for at tingene fungerer på en overskuelig måde i en vis orden i dagligdagen, er fundamental for menneskets eksistens.
Uorden og rod skaber problemer og konflikter, men tilfører til gengæld viden, indsigt og erfaring.
I den kreative og intelligente leg, udforskning eller eksperimenteren bliver der derfor altid udvist en adfærd som er intuitiv - men ender med at blive målrettet - og afsluttes med et uforudsigeligt "resultat".
Tolkning og forståelse for legens tekst og metakommunikation tilfører derfor det legende menneske nye og eksistentielle bevidsthedsformer.

Konstruktivisme og dekonstruktivisme
Specielt er Sutton Smith dekonstruktivistiske modeller stadig de bedste eksempler på den bevidste opløsning af de stereotype patentløsninger og definitioner på, hvad leg i det hele taget er for en størrelse.
Dekonstruktivisme står naturligvis som modsætning til konstruktivisme - men er bestemt ikke synonym for destruktivisme - så dekonstruktion og destruktion har under ingen omstændigheder samme mål - hvad mange desværre opfatter og tror - derfor denne korte redegørelse om dekonstruktivismens placering i moderne legeteori.

Sutton Smith tager forbehold overfor, at tolkning af en bestemt leg altid kun kan være entydige tegn på noget ganske specielt eller udtryk for, at barnet præcist befinder sig i en bestemt særlig kategoriseret psykologisk situation.
Han påpeger hvorledes Piaget - i tolkningen af barnets såkaldte sensomotoriske stadier - fuldstændigt glemmer, at barnets forestillingsbilleder ikke er begrænset til kun at omfatte facts i den virkelighed, som Piaget personligt finder korrekt og beviselig.

Børn tillader sig nemlig, ubevidst og bevidst, at springe ubesværet mellem fantasi og virkelighed, mellem det konkrete, abstrakte og diffuse.
At snyde og eksperimentere og bevidst vælge de forkerte løsninger - (for at finde ud af hvad der sker), uden først at spørge de voksne om lov - er også leg.
Sutton Smiths indsats er en væsentlig årsag til det moderne paradigmeskift indenfor forskning og videnskabeliggørelsen af leg og legetøj (Bogen Toys as Culture), og hans antydninger af de mange uanede muligheder for nye teoridannelser tager naturligt udgangspunkt i dekonstruktivismen.