Legens relativisme

Legens relativisme
Sutton Smiths ofte kontroversielle og ellers mange og uoverskuelige synspunkter har de sidste 25 år været en overordentlig stor inspiration for mange af tidens lege- og legetøjs forskere.
Vi befinder os i absolut den sidste fjerdedel af det tyvende århundrede, hvor især eksistentielle, strukturalistiske og postmoderne filosofiske teorier begynder at få indflydelse på opfattelsen af begrebet leg. Dette sker også under påvirkning af videns- og informationssamfundets fremmarch og den marxistiske ideologis kollaps.
Dette har medført, at leg i 80’erne og 90’erne er blevet opfattet som et relativistisk eksistentielt fænomen, hvori intet er på forhånd givet - intet kan med sikkerhed gentages - og at legen nu får karakter af at være en postmoderne (eller post-post-moderne) antagelse.
Til gengæld for dette er tidens legeteoretikere og -forskere overhovedet ikke i tvivl om legens alt dominerende indflydelse på alle sider af både det personlige og sociale liv.

Dette bliver der hermed givet 3 eksempler på:

1. Leg og transformation
Helen Schwartzman (Bogen Transformations (1978)) påpeger i sine undersøgelser af børns samtaler under leg (inspireret af Batesons metakommunikationsteori og Sutton-Smiths teori om konfliktsocialisering), at der tegner sig bestemte, men vidt forskellige, strukturer for magtforholdene i børns lege- og samværsgrupper.
For at kunne afdække dette benytter hun sig af begreberne tekst/kontekst (i legen bliver det til indhold/rammer). Hun forklarer, at nogle børn naturligt i kraft af deres forskellige personlighedsstrukturer er mere magtfulde, eller fantasifulde eller våvede osv. end andre.
Børnene benytter sig også af dirigerende kropssprog og særlige varierede udsagn i deres kommunikation (som hun har udarbejdet en liste over).
Kommunikationen i legen bliver derfor dominerende - og bliver benyttet på to variable niveauer
en form til at etablere, opretholde og udvikle legen på ved hjælp af orden og regler
en anden og sideløbende form, som især kontrollerer magt, position, rolle-, person- og genstandsforhold, så uorden og overskridelser af reglerne i legen ikke forekommer i ukontrolleret grad.
Nu er metakommunikation ikke synonym med leg, men et utroligt godt redskab til at belyse de mange sider og kvaliteter, som legen indeholder. I alle sociale sammenhænge - såvel som i en leg - er det for barnet vigtigt at lære, hvordan man finder sin plads i hierarkiet. Denne proces består bl.a. i også at affinde i at afgive mangt og indflydelse, direkte til andre, eller være underlagt andrs dominans og underkaste sig andres indflydelse - ud fra devisen: magt er legitim tvang!

2. Legens dobbeltkarakter mellem følelse og magt
Elin Åm (Bøgerne: På jakt etter barnperspektivet (1984), og Lek i barnehagen (1989)) påpeger i en redegørelse om leg i børnehaven, under kraftig påvirkning af Buydendijks tanker, at børns sociale fantasilege altid indeholder en dobbeltkarakter, idet de foregår i et spændingsfelt mellem magt og følelse.

Mennesket forholder sig både til
- det patetiske og lidenskabeligt (følelse), og
- erkendt og bevidst (magt)

til de ting, som foregår.

I børns - og naturligvis også til dels voksnes (hvis de ikke har glemt at lege) - leg udtrykker dette spændingsfelt nogle transaktionelle aspekter i form af forhandlingsforløb om, hvem der skal være med i legen, hvem der skal besidde bestemte stykker legetøj eller redskaber m.v.
Legen er et modsætningsfyldt spil om rang og ressourcer, fordi de legende er ude efter at maksimere ganske bestemte værdier - og en af de væsentligste værdier heri er hegemoni og magt.

3. Leg vil blive den væsentligste faktor i fremtidens samfund og påvirke uddannelse og hvordagen i familie- og erhvervsliv
Hos Jørn Martin Steenhold (Bøgerne: Børns leg og drømmeuniverser og Den rene leg) er vi imidlertid både helt tilbage ved begyndelsen og langt inde i fremtiden.
Tilstanden leg foregår i et magisk rum, hvor den legende eksperimenterer, fabulerer og eksperimenterer med fiktion og faktion - og hvor intuition og synkronicitet meget ofte er de kognitive redskaber i legens rum, blandet med sund fornuft og drømme om fremtiden.

De basale grunddefinitioner for leg udvides i kraft af den totale forandring der sker i de vestlige samfund - i overgangen mellem (det nu næsten forladte industrisamfund) videns- og informationssamfundet og fremtidens såkaldte 5.samfund.
Når samfundets traditionelle institutioner, erhvervslivets og institutionernes organisationsstrukturer og de samfundsskabte redskaber forandre sig, indtager helt nye former på kort tid - og totalt nye elektroniske medier og redskaber opfindes - vil leg, spil og historiefortælling på grundlag heraf blive opfattet på nye og totalt alternative måder - og blive benyttet alternativt.

Legen - og historierne om legene, spillene og de interessante processer - bliver derved en fremtidsteori, idet legen postuleres at blive den væsentligste faktor i fremtidens samfund og påvirke uddannelse og vor hverdag i familie- og erhvervslivet.
En revurdering af legen og spillet som udgangspunkt for tilværelsens mange muligheder i fremtidens samfund bestemmes derfor af følgende:

  • Hvad bygger samfundet på?
  • Hvordan bliver der samarbejdet?
  • Hvilke energiformer bliver der benyttet?
  • Hvem er de vigtige personer?
  • Hvilke hjælpemidler og værktøjer bliver benyttet?
  • Hvordan og hvor mødes man?
  • Hvad knytter folk sammen?
  • Hvilken tidsfaktor bliver benyttet?
  • Hvad tror man på?
  • Hvor bor og færdes man?

Legen vil derved blive det basale udgangspunktet for alle initiativer, drømme og forestillinger, læringsprocesser, projekter og forskning, innovation og ekspansion på alle planer.
Legen bliver en livsproces, som aldrig slutter - leg bliver at leve i overensstemmelse med det at være menneske - at lege og at være menneske vil derfor have samme betydning (også nævnt af Caillois).
I denne sammenhæng er det vigtigt at overveje, hvordan man generelt leger med tingene - men det må ganske være op til deltager selv.
Steenhold forklarer, at det gøres ved at lege med eksperimentet, hvorved de legende erhverver sig nye former for erkendelse og bevidsthed (fremtidens lærings- og læreprocesser) - indtil næste gang man leger.
Eksperimentets udtryksformer (som foregår gennem projekter) lader sig både definere og variere i det uendelige - men er i øvrigt altid afhængig af situationen, personerne i processen og de drømme og ideer, der bringer personerne sammen.