Forskellige former for legetyper

Forskellige former for legetyper - som også er læringstyper
Inspireret af både Huizinga, Cailluis og Sutton-Smith udfærdiger han en oversigt over variable legetyper, som det bliver vigtigt for de legende at gennemleve eller gennemlege for at opnå et højere plan af erfaring, erkendelse og viden.
Enhver legetype har en kerne, som er selve motivet og drivkraften for legens udvikling - fra legens begyndelsen til dens afslutning.
I enhver leg bliver flere forskellige legetyper infiltreret og integreret. Hver for sig indebærer de forskellige legetyper nogle ganske bestemte handlemønstre, som kommer til udtryk i legen:

  • Aggressionsleg: Det legende barn viser gennem fysiske og psykiske udtryk i legen ubehag, vrede og modvilje.
  • Den dramatiske leg: Det legende barn dramatiserer henholdsvis realistiske og urealistiske situationer og hændelser og skaber således en historie.
  • Fantasileg: Det legende barn udtrykker og fortæller episoder og handlinger fra en drøm, fra noget som det forestiller sig, og ændrer, udtrykker og tolker episoden eller handlinger.
  • Funktionsleg: Det legende barn får en følelsesmæssig oplevelse gennem enkelte, gentagne muskuløse bevægelser.
  • Iagttagelsesleg: Det legende barn betragter intensivt billeder, situationer, episoder, dyr og andre menneskers opførsel, adfærd og aktiviteter.
  • Konversationsleg og fortælling: Det legende barn lytter aktivt til og taler med et andet barn, med en jævnaldrende eller med en voksen.
  • Konstruktionsleg: Det legende barn skaber og bygger en model ved hjælp af materialer af forskellig slags, f.eks. træklodser, ler, pap, papir, værdiløst materiale.
  • Regelleg: Det legende barn deltager aktivt og engageret i en aktivitet, som er afgrænset af regler og bestemmelser - oftest fastsat på forhånd.
  • Repetitionsleg: Det legende barn repeterer og gentager tidligere lege, aktiviteter, udtryk og handlemønstre.
  • Rolleleg: Det legende barn påtager sig at spille en eller flere roller - sammen med andre.
  • Sanseleg: Det legende barn opsøger sanseoplevelser og følelsesmæssige oplevelser, som i mange tilfælde kan nydes.
  • Tumleleg: Det legende barn deltager aktivt i fysiske og legende aktiviteter, hvor tumult og kaos er en vigtig del af legen.

Det kan diskuteres, om de tre næste legetyper - tilnærmelsesleg, overgangsleg, ukoncentreret leg - i det hele taget er særskilte og markante typer. De kan beskrives som en form for lege "mellem to lege" eller "pauselege".

  • Tilnærmelsesleg: Det legende barn prøver på gennem sin egen leg at blive en del af eller blive optaget og få lov at deltage i andres leg.
  • Overgangsleg: Det legende barn benytter en leg som overgang til at kunne fortsætte i en anden leg.
  • Ukoncentreret leg: Barnet udviser i selve legen en opførsel, som ikke er leg eller skal forestille at være det.

Leg er derfor historiefortælling,
begynder som sådan og bliver fornyet gennem beretningerne, fortællingerne og dialoger om hændelser og udsagn i legen.
Hver historien har en kerne, som er selve motivet og drivkraften for legens udvikling.
Denne kerne kan tillægges forskellig betydning, men i sin urform beskæftiger den sig med de grundlæggende træk for, hvad det vil sige at være menneske - det man som menneske lærer - gennem leg og spil.

I spørgsmålet om begrebet leg og læring
hvor man meget let kunne kommer til den konklusion at leg er leg og læring er arbejde - trækker Steenhold ingen grænselinie. Man lærer gennem leg, som meget let udvikler sig til koncentreret syslen, dyb optagethed af emnet, temaet, opgaven eller situationen som man er engageret i. Det er altid lysten, som driver værket og derved opdager den legende nye tilstande, genererer viden og bliver naturlig innovativ.
Det er derfor at legen bliver den vigtigste faktor i fremtidens samfund og vil påvirke uddannelse og vor hverdag.
Nogle stærke argumenter for legens ubetingede sejrsmarch i begyndelsen af det 21. århundrede på stort set alle planer - eller legens tilbagevenden til et menneskelige plan - bliver desuden fremført i forbindelse med resultaterne af den moderne hjerneforskning (især kortlægningen af de neurale centre), samt teorier og alternative synspunkter vedr. intelligensbegrebet som noget meget flertydigt (eksempelvis Gardners teorier om de otte intelligenser m.m. og teorierne om at børn individuelt har forskellige "læringsstile").


Derved forsvinder grænsen mellem leg og læring - og vejen er åbnet for innovation og kreativ fornyelse på alle planer vedr. udviklingen af nye lære- og bevidstprocesser.

©2002 Lotus Turèll og Jørn Martin Steenhold
© 1995 - 1999 – 2007 Jørn Martin Steenhold.