Spillet - Artikeloversigt


Spil er en øvelse i frivillige kontrolsystemer,
i hvilke der er en indbyrdes konkurrence mellem de spillendes magt og kræfter,
begrænset og styret af spilleregler med det formål, at opnå et ulige resultat.
Det vil derfor være på sin plads at forholde sig til spil inden for de hovedkategorier,
hvori der forekommer spil.
Disse hovedkategorier er:


  • Konkurrencelege – (som ligner idræt og sport) - er spil, ligesom de mange forskellige slags styrkelege er det.
  • Livsspil - er spil og lege, som mennesker indbyrdes bruger på og med hinanden, for både at "afprøve, bedrage og belønne" hinanden.
  • Idræt - er et legende spil, hvori der forekommer forskellige fysiske virksomheder, attituder og adfærdsmønstre.
  • Sport - er den forfinede, perfektionerede og professionelle opøvelse af de udøvende spilleres fysiske og psykiske habitus og adfærd - i forhold til elementerne i spillet og til at beherske og mestre spillets eller sportsdisciplinens finesser.

Forskellene mellem idræt og sport

viser sig som afgørende forskelle mellem

- de øvede, trænede og

- de uøvede, utrænede

og i spørgsmålet om at udøve kontrol over og beherske spillet.


Den enkelte spiller kan spille sammen med andre.

Samspillets kvalitet - på grundlag af den enkelte spillers individualitet - vil da være afgørende for spillets udfald.

Afgø­rende for et spils udfald – resultatet - er imidlertid også, at spillets normer og regler er tydelige, forståelige for deltagerne - og accepteres af alle spillerne / deltagerne.

I følgende artikler finder du mere om begrebet – Spil.

© 2007 - Jørn Martin Steenhold – delvist fra bogen: Det legende spil.

Bogen er under forberedelse og forventes udgivet i 2009

Du kan finde mere viden om spil i bogen:
Jørn Martin Steenhold. DET LEGENDE SPIL.
Semi-forlaget 1990