8. Perspektivrigdom

Viden som tolkning.

I en svensk lærebog i videnskabsfilosofi, ”Tolkning och refleksion”, fremlægger forfatterne Mats Alvesson og Kaj Sköldberg en interessant idé om ”refleksiv tolkning”.
Refleksiv betyder, at forskellige ”planer” eller niveauer i det, man studere, kan ”reflekteres i hinanden”.
Med tolkning mener de

... at der ikke findes nogen selvindlysende, enkle eller indiskutable regler
eller procedurer, og at centrale elementer bliver forskernes dømmekraft,
intuition, evne til at få øje på og påpege noget - samt opmærksomhed på en
mere eller mindre udtalt dialog med undersøgelsesobjektet, med aspekter af
sig selv, som ikke forskansede bag en forskerposition..

(M. Alvesson og K. Sköldberg, Tolkningen och refleksionen: Vetenskapsfilosofien och kvalitativ metod(1994), afsnittet ‘Om reflexiv tolkning’, s. 313 ff.)

Det betyder, at jo større bredde og variation man har adgang til ved tolkningen af et fænomen, desto rigere bliver forståelses- og vidensmulighederne.


At opnå viden består således i kunsten at lære at beherske forskellige tolkningsmuligheder og ikke ensidigt at lade sig beherske af noget enkelt af de forskellige perspektiver, der tilbyder sig.

Idétyrani.


Det, vi er vant til, ikke kun inden for forskerverdenen, men som et almenmenneskeligt træk, er, at mennesker lader sig beherske af en enkelt idé, lære eller sandhed.
Det karakteristiske ved et sandhedssøgende menneske og ved et sandt fællesskab er, at forholde sig åbent til nye tolkninger.
Modsætningen er at vige uden om det fremmede og anderledes, lukke af for nye forståelsesmuligheder og nøjes med, hvad der opfattes som normalt pr tradition. Sandhed og viden er således det samme som den indsigt, at verden hele tiden kan udlægges og tolkes i forskellige retninger og ofte i en helt anden retning end den gængse.
Meningen med viden, både for det enkelte menneske og for fællesskabet, er at bidrage med at åbenbare nye og anderledes tolkningsmuligheder ud fra de betydningssammenhænge, som er os givne.


Eksperttyraniet.

En sådan holdning står i modsætning til den traditionelle videnskabelige reduktionisme. Som man ofte ser, er reduktionismens særkende at reducere viden til kun ét niveau af virkeligheden (den sande viden, som der skal svares rigtigt på!).
Vi ved i dag tilstrækkeligt godt, at der er brug for eksperter, og at de kan bidrage til udviklingen inden for forskellige fagområder.
Men som Gadamer udtrykte det et citat: ”Alligevel er problemet med vores samfund, at medborgernes længsel efter retningsangivelser og normative mønstre udstyrer eksperten med en overdreven autoritet”.


Vi har i dag også eksperter på de fleste områder, selv hvor det angår sådan noget som ”det almene”, menneskelige adfærd, etik, menneskeligt samliv, ja, alt, hvad der vedrører den slags, som tidligere er faldet ind under begrebet hverdagsviden og egen eller fælles dømmekraft.
Menneskers dagligdags livsforståelse får konkurrence på godt og ondt.
På godt, idet det, der hidrører fra ”den sunde fornufts fordomme”, ikke altid er sandt og kan blive udsat for kritisk granskning.
Men også på grund af, at der findes megen viden, som kan tilføres fra mennesker, som intensivt har viet sig til et bestemt område.
På ondt, fordi tilliden til ens egne erfaringer og dømmekraft forringes.


Det er af nogle blevet udtrykt åbenlyst og konkret på den måde, at en ekspert inden for et område bare behøver at træde ind i et lokale, hvor en diskussion er i gang, så bliver forsamlingen tavs, fordi tilliden til egen forståelse svinder eller tilintetgøres.
Med den slags bedømmelser af forholdet mellem den tekniske eksperts episteme - teoretisk-videnskabelige viden - på den ene side og menneskets hverdagsviden og fronesis – den praktiske viden - på den anden side kunne det måske se ud, som om vi var henvist til enten-eller, som udelukker hinanden.
Sådan behøver det imidlertid ikke at forholde sig.


© ® 2007 Vidensbutikken – Jørn Martin Steenhold