Barndomskanon – baby 0-12 måneder

En oversigt - Sanser og aktivitet, 0-12 måneder

0-3 måneder
· Barnets psykiske og motoriske udvikling, 0-3 måneder
· Søvn, drømme og aktivitet, 0-3 måneder
· Kommunikation, sprog, motorik, legetøj og ernæring, 0-3
måneder

3-6 måneder
· Håndbevægelse, tryghed og aktiviteter, 3-6 måneder
· Motorisk udvikling og ernæring, 3-6 måneder

6-9 måneder
· Bevægelse, kommunikation, lyd/musik og farver, 6-9
måneder
· Drømme og aktiviteter, 6-9 måneder

9-12 måneder
· Fællesskab, kommunikation, musik, form og farve, 9-12
måneder
· Barnets drømme og leg, 9-12 måneder
· Motorisk udvikling, leg og ernæring, 9-12 måneder

En oversigt - Sanser og aktivitet, 0-12 Måneder

Mor og far, den øvrige familie, vuggen, legetøjet, pusletæppet, barnevognen,
solen og træerne. Det nyfødte barn bombarderes med sanseindtryk. Alting ses,
høres, lugtes for første gang. I barnets første leveår bestemmer du i høj grad,
hvad barnet omgives af, og hvad det lærer. Det er en dejlig opgave – og en stor
forpligtelse. Lad barnet opdage dig og sine omgivelser i sit eget tempo.

Fra ca. 0 til 6 måneder kan barnet
· føle
· høre eller lytte
· bruge sin lugtesans
· se og iagttage
· gribe og slippe
· smage

Fra ca. 6. måned kan barnet
· sidde op i lange perioder
· slå ting mod hinanden
· undersøge og trykke genstande ind til sig

Fra ca. 9. måned kan barnet
· frembringe høje lyde
· putte ting ind i andre ting, f.eks. en bold i en taske
· vise interesse for hverdagsting, f.eks. ske eller krus
· plaske i badet

Fra ca. 10. måned kan barnet
· rejse sig op
· kravle efter alt, f.eks. bevægeligt legetøj
· efterligne lyde og bevægelser
· finde på at røre andre på hovedet

0-3 måneder - Barnets psykiske og motoriske udvikling, 0-3 måneder

Så snart dit barn er født, begynder det at bevæge sig. I begyndelsen er det spæde,
forsigtige bevægelser som at holde din finger eller strække sig langsomt. Når barnet er ca.
fem uger gammelt, kan det lave små cirkelbevægelser med hånden og dreje sit legetøj
frem og tilbage. I tomånedersalderen kan babyen flytte legetøj tæt hen til øjnene og væk
igen, så det virker større eller mindre. Barnet benytter sig af to legeformer – eneleg, hvor
barnet leger alene og beskæftiger sig med en simpel genstand, og sanseleg, hvor barnet
lytter, ser, føler, lugter til og smager på ting.

I den første tid er mor og far barnets bedste legetøj
Barnet elsker at have øjen- og kropskontakt med jer. I bestemmer i høj grad, hvad der skal
leges. Som regel sover en baby meget, så når dit barn er vågent, skal tiden udnyttes til at
kommunikere, kæle, lege og høre musik. Barnet elsker, hvis man synger eller nynner for
det – gerne en melodi, barnet allerede har hørt inden fødslen. Eller I kan lytte til en cd med
afspændingsmusik.

Den psykiske udvikling
Dit barn vil sandsynligvis knytte sig til en eller to personer, og barnet genkender mere end
én person. Barnet viser tydeligt, hvad det kan lide – eller ikke lide – ved hjælp af
kropssprog, gråd og smil. Barnet er meget optaget af nærheden til andre mennesker; alt
efter situationen bliver det roligt eller opstemt af, at nogen nærmer sig, taler til barnet og
tager det op. Barnet kigger ivrigt efter personer og genstande; det drejer hovedet for at
følge, hvad der er interessant. Også lys og lyde er spændende. Barnet kan pludre lidt. Når
du taler til dit barn, svarer det med lyde.

Den motoriske udvikling
Barnet lærer i løbet af de første år at håndtere forskellige genstande. Når barnet er på vej
til at lære en ny måde at holde en ting på, kan det godt blive utålmodigt og fortvivlet. Det er
helt naturligt, når man er i gang med at lære noget nyt og synes, det er svært.

Rotation (ca. 5. uge): Rotation er barnets små cirkelbevægelser med håndleddet, når det
samtidigt holder et stykke legetøj i hånden. Hvis det ikke samtidigt kan se legetøjet, vil
barnet holde op med at udføre bevægelsen og slippe tingen.

Barnet får erfaring med legetøjet ved:
· at holde genstanden i hånden.
· at se genstanden.
· at forandre genstandens udseende ved at rotere den frem og tilbage.

Flytning (ca. 9. uge): Flytning er, når hænderne og legetøjet snart er tæt på øjnene, snart
længere væk fra øjnene. Barnet iagttager, at det kan flytte legetøjet tæt på og længere
væk, så legetøjet syner større og mindre. Fornemmelsen af at kunne flytte en genstand
mærker barnet også i armen.

Barnet får erfaring med legetøjet ved:

· at føre legetøjet tættere hen til sig.
· at se meget tæt på og – putte i munden.
· at tage fat i legetøjet for at kunne se det tæt på og putte det i munden.

Lige nu kan dit barn have glæde af:

· at føle mor og fars krop
· folde-ud-bøger eller billeder med enkle motiver
· små farverige bamser eller frottédyr
· uro i filt eller papirklip
· ophæng, f.eks. farvede garnduske i elastik
· fjer
· små bjælder og klokker
· rangler
· trapez
· musik

0-3 måneder - Søvn, drømme og aktivitet, 0-3 måneder

Vi kan drømme, mens vi sover, og mens vi er vågne. Også spædbørn drømmer. Når dit
barn sover, gennemgår det – ligesom alle andre – forskellige søvnfaser. Ligger barnet i
dyb søvn, har det en rolig vejrtrækning og ingen bevægelser bag de lukkede øjenlåg.
Begynder barnet at drømme, vil du kunne se, at øjnene bevæger sig, selvom de er
lukkede. Barnet oplever noget i sin drøm. Det ser sig omkring i det rum, som det drømmer
om.

For et spædbarn er alting nyt
Dit barn bombarderes med nye sanseindtryk, lige fra det vågner til det falder i søvn.
Drømmen er en god måde at bearbejde disse indtryk og oplevelser på. Måske lod du
babyen dufte til en blomst, og i drømmen nyder barnet duften igen. Eller den ene bamse i
vuggen er for stor, og barnet blev lidt bange for den. Når barnet drømmer, oplever det
måske bamsen som endnu større og bliver igen bange, eller det drømmer bamsen mindre
og overvinder på den måde sin forskrækkelse.

Små aktiviteter
Legen er meget begrænset, da barnet sover det meste af tiden de første tre måneder.
Legen, der foregår på forældrenes betingelser, kan handle om at forældrene:

· efterligner barnet og laver babylyde
· snakker “babysnak”
· laver grimasser til barnet
· udfører cyklebevægelser med barnets ben
· nusser og kysser barnets krop og ansigt
· danser blidt med barnet på armen
· synger til barnet
· lader barnet gribe i fingeren
· lader barnet lytte til musik

0-3 måneder - Kommunikation, sprog, motorik, legetøj og ernæring, 0-3 måneder

Noget af det første, et nyfødt barn kan, er at opnå og fastholde øjenkontakt med far og
mor og smile. Øjenkontakt og fysisk kontakt er af største betydning for, at børn begynder
at udvikle deres kommunikationsfærdigheder. Brug så megen tid og så mange kræfter,
som du overhovedet kan, på at vise dit barn, at du elsker det, og på at tale og lege med
det. Jo mere tryghed og kommunikation du kan skabe, jo bedre vil dit barn udvikle
selvtillid, følelser og sprogfærdigheder.

I begyndelsen kan dit barn kun fortælle om sine følelser og behov ved hjælp af at græde.
Men barnet kan græde på mange forskellige måder, alt efter om det er sultent, vil skiftes,
keder sig eller er træt og gerne vil puttes.

Det nyfødte barns bevægelser med hoved, hænder, arme og ben følger din stemmes
rytme. Nyfødte har en særlig stærk evne til at sanse syns- og høreindtryk. Det er yderst
vigtigt, at du besvarer barnets signaler med smil, tale og varm kropskontakt. Du kan ikke
vise eller sige for ofte, at du elsker dit barn. Det vil nyde at føle og høre det hver gang.
Barnet fokuserer bedst på dit ansigt, når du holder det tæt hen til barnet.

I de første to måneder vil du næppe bemærke nogen stærk forandring i barnets motorik.
Men når først motorikken kommer i gang med at udvikle sig, går det stærkt!

Et eller flere sprog?
Har du overvejet muligheden for at gøre dit barn flersproget fra starten? Børn, der vokser
op i en familie, hvor forældrene har forskellige modersmål, kan lære to-tre sprog samtidigt.
Det kan betyde, at barnets første ord kommer lidt senere end hos etsprogede børn. Det er
også muligt, at det ene sprog vil være “stærkere” hos barnet end det andet. Sørg for, at
sprogene ikke blandes sammen. Hvis mor taler ét sprog med barnet og far et andet sprog,
skal det gøres konsekvent.

Måske er det også sådan, at der tales et andet sprog derhjemme end hos venner,
bekendte eller legekammerater. I så fald vil barnet have forskellige ordforråd på de
forskellige sprog, for det taler om andre ting med forældrene end med legekammeraterne.
p>

Måske vælger I også at ansætte en au-pair, der taler sit modersmål med barnet. I givet
fald er det vigtigt, at barnet også løbende har mulighed for at kommunikere på sit eget
modersmål. Uanset, hvilke valg du træffer for dit barns sproglige udvikling, så er det bedst
at træffe disse valg senest på dette tidspunkt. Selvom dit barn ikke kan tale, lytter det
ihærdigt og suger alle ord, som det hører, til sig.

Motorik
Efterhånden begynder dit barn at holde hovedet selv og dreje det efter lyde. Når barnet
ligger på ryggen, griber det efter sine fødder og triller omkring. Ligger det på maven, kan
det støtte på albuerne og kigge op. Hvis du hjælper dit barn op i oprejst stilling, kan det
støtte lidt på benene.

Leg/legetøj
Dit barns leg er endnu begrænset og afhænger i høj grad af, hvad du giver dig til at lege
med barnet. Det kan godt lide, at I leger “cykelleg”, hvor barnet ligger på ryggen og du
tager fat i dets fødder og laver cykelbevægelser. Dit barn vil sikkert også kunne lide, hvis
du synger og danser blidt med det på armen.
Populært legetøj i denne aldersgruppe er f.eks. folde-ud-bøger eller billeder med enkle
motiver, uroer (gerne sort-hvid eller stærke farver), små farverige bamser eller frottédyr
samt små bjælder, rangler og klokker.

Ernæring
Dit barn ernæres ved modermælk og/eller modermælkserstatning. Er der indarbejdet en
god amningsrytme, kan barnet klare sig med denne kost indtil det er ca. seks måneder.

0-3 måneder - Håndbevægelse, tryghed og aktiviteter, 3-6 måneder

Dit barn er ved at opdage sin krop og dens muligheder. Barnet studerer sine
håndbevægelser, og barnet kan nu ryste sit legetøj og registrere, når legetøjet reflekterer
lys eller rasler.

Fra omkring firemånedersalderen opdager barnet, at det kan bruge begge hænder på en
gang og gøre to ting samtidig. Det kan holde godt fast i genstande og dreje store
genstande med hænderne. Det, at barnet leger med sine hænder og små genstande,
kaldes funktionsleg. Barnet benytter sig også fortsat af sanselegen, hvor det typisk tager
genstande i hånden og putter dem i munden.

Du kan lave små gymnastikøvelser med dit barn, kilde det og snakke med det. Leg “gå og
stå”, lad barnet trække i dit hår og pille ved smykker som f.eks. en blank halskæde eller en
skinnende armring. Syng for barnet. Læg det på et sansetæppe, hvor det kan udforske
forskellige former, farver, strukturer og lyde. Leg med rangler, tøjdyr, bideringe og blanke
genstande. Dit barn vil elske det, og du vil elske at se barnets glæde ved legene.

Dit barn begynder at:
· genkende ord, det hører tit
· reagere på opfordringer
· forstå, hvad ordet “nej” betyder
· lege med lyde
· indlede en “samtale” ved at sige lyde

Sammen med mor og far
Dit barn har vænnet sig til sine nærmeste omgivelser. Men det er stadig meget vigtigt for
barnet at have de samme mennesker omkring sig, helst mor og far, og at I har rutiner,
barnet er fortroligt med. Hvis der sker noget pludseligt, vil barnet være nødt til at bearbejde
forandringen i sine drømme. Det er meget vigtigt, at dit barn oplever så megen nærhed,
tryghed og regelmæssighed som muligt for at også drømmene kan være harmoniske.

Aktiviteter
Legene foregår naturligvis stadig på de voksnes betingelser, men allerede nu er barnet
meget opmærksomt og koncentrerer sig om hændelser og situationer.

Jeres barn vil sikkert elske, hvis I:
· får barnet til at grine og le
· laver små gymnastiske øvelser med barnet
· pludrer med barnet
· kilder barnet
· gynger barnet på knæet
· leger “gå og stå” med barnet på armen
· lader barnet trække sig i håret
· leger “klappe kage”
· synger sange og mimer for barnet
· lader barnet trække sig i håret
· leget ”klappe kage”
· synger sange og mimer for barnet

3-6 måneder - Motorisk udvikling og ernæring, 3-6 måneder

Dit barn bliver stadig bedre til at holde sit hoved selv og reagere på lyde. Det følger med i,
hvad du laver. Du kan træne barnets øjenkontrol ved hjælp af små øvelser. Fang barnets
opmærksomhed og nysgerrighed. Få det til at vende og dreje sig efter lyde og legetøj.
Brug din stemme, rangler, små klokker, spilledåser eller hvad du ellers har for hånden. Giv
barnet mulighed for at undersøge sit legetøj og dets lyde. Legetøjet må gerne have
forskellige former og strukturer. Det kan f.eks. have en glat eller ru overflade, det kan være
blødt eller hårdt, stift eller bøjeligt, stort eller småt osv.

Husk, at dit barns pludren fortsat i høj grad afhænger af, hvor meget du leger og snakker
med det.

Leg med kroppen
Barnet bevæger sig meget aktivt nu og er begejstret for sine fremskridt. Ligger det på
ryggen, griber barnet efter fødderne og triller måske om på siden. Når barnet ligger på
maven, kan det støtte på albuerne og arbejder sig efterhånden op på strakte arme. I
oprejst stilling støtter barnet let på benene og hopper lidt.

Sandsynligvis føler dit barn, at det har mest overblik over alting, når det ligger på ryggen.
Men husk, at barnet også i ny og næ skal lægges på maven. Hvis dit barn ikke kan lide at
ligge på maven, kan du rulle et lille gæstehåndklæde sammen og putte det under barnets
bryst og armhuler. Du kan også lægge dit barn på maven hen over dine lår, så det på den
måde får mere bevægelsesfrihed til armene. Eller du kan lægge dig på ryggen, bøje
benene og lægge barnet på maven på dine skinneben. I denne stilling kan du både have
øjenkontakt med dit barn, støtte det og gynge det forsigtigt.

Giv dit barn løstsiddende, afslappet tøj på, så det kan bevæge sig frit.

Vibration/rysten (fra ca. 12. uge): Vibration/rysten er barnets bevægelse, når det
bøjer i albue eller håndled, og ryster legetøjet i små hurtige bevægelser og nøje
iagttager virkningen.

Barnet får erfaring med legetøjet ved:
· at bøje, strække og eventuelt at lytte til den lyd, evt. se på lyset, som fremkommer
ved bevægelsen
· at lyden og lyset ophører samtidigt med, at bevægelsen ophører

Med begge hænder hver for sig (omkring 4. måned): Når barnet opdager, at det kan bruge
begge hænder på én gang, erfarer det næsten samtidigt, at det kan gøre to ting samtidigt.
At holde samme genstand med begge hænder (omkring 4. måned): Ved at bruge begge
hænder opdager barnet, at det kan holde meget stærkt fast om en genstand. Barnet finder
ud af, at det kan holde på store ting og vende og dreje dem bedre.

Barnet leger gerne med:
• forældrenes og barnets egen krop
• sansetæpper med påsyede ting
• række-ud-og-gribe-fat-i-ting
• tøjdyr og gribedyr i stof
• rangler med forskellige lyde
• bideringe
• refleks og spejl

Barnet øver sig flittigt i de forskellige måder at bevæge sig på og bliver eftrhånden dygtigt
til at kombinere bevægelserne.

Ernæring
Fra firemånedersalderen kan du begynde at give dit barn neutral kost som f.eks. vælling
eller grød.
Frem til seksmånedersalderen skal kosten tilberedes uden gluten, som kan være årsag til
diarré og vægttab, sålænge børnene er så små og deres maver er i gang med at vænne
sig til fast føde.
Anvend ris, majsmel, maizena, hirseflager eller lignende. Fortsæt med at give barnet
modermælk og/eller modermælkserstatning.

6-9 måneder - Bevægelse, kommunikation, lyd/musik og farver, 6-9 måneder

Det er dejligt for dit barn at se velkendte ansigter og høre velkendte stemmer. Barnet
knytter sig til de mennesker, det omgås dagligt – som regel mor, far og eventuelt en
dagplejemor eller lignende. Barnets selvtillid og personlighed afhænger i høj grad af,
hvordan netop disse måneder forløber. Du kan opleve, at dit barn i denne periode er mere
tilbageholdende over for fremmede personer.

Til gengæld undersøger barnet flittigt alle mulige genstande. Legetøj vendes og drejes,
betragtes og puttes i munden eller anvendes til at banke i f.eks. bordet med. Barnet
gentager alle former for bevægelser – det kaldes repetitionsleg – og barnet elsker at lege
tumlelege.

Særlig populært legetøj er gryder, grydelåg og grydeskeer, der anvendes som trommesæt,
eller – mindre støjende! – papir, der kan krølles sammen og rives i stykker. Også “rigtigt”
legetøj bruges flittigt: bolde og balloner, byggeklodser og – bægre, puttekasser, æsker og
dåser, pegebøger og sovedyr.

Kommunikation
Så småt begynder dit barn at få kontrol over sine pludrelyde. Det kan måske frembringe et
va-va, da-da eller ma-ma. Hvis du ønsker at kommunikere med dit barn ved hjælp af
håndtegn, inden det kan tale, bør du begynde at lave tegn nu. I løbet af få måneder vil
barnet begynde at efterligne tegn for f.eks. “tørstig”, “sulten”, “ble”, “dygtig” eller “mere”. Du
kan læse om tegnsprog for babyer i fagbøger og på internettet eller sammen med dit barn
udvikle jeres egne tegn.

Ofte vil barnet ved hjælp af sit kropssprog lære dig, hvad det vil. Vent med at tage det op i
dine arme, til det selv strækker armene frem mod dig og dermed siger: “Nu er jeg parat til,
at du tager mig op. Og jeg vil gerne op til dig.”

Det er vigtigt, at du bruger så megen tid som muligt på at fortælle dit barn om jeres
omgivelser og om, hvad I laver. Alle aktiviteter som f.eks. bad, indkøb, madlavning, gåture,
besøg m.m. giver utallige muligheder for at stimulere udviklingen af dit barns
talefærdigheder. Tal langsomt og tydeligt til dit barn. Gør dine sætninger korte og hold
pauser. Så er det nemmere for dit barn at forstå og huske det, du siger. Et lille barn forstår
langt mere i forbindelse med sine omgivelser, end det kan give udtryk for med ord. Det
kender personer og ting, længe inden det kan udtale deres navne.

Vis dit barn, at du forstår, hvad det udtrykker. Hvis barnet gør opmærksom på ting, det er
lidt bange for, fordi de larmer, er store, hurtige eller lignende, kan du samtidig forsøge at
mindske denne frygt. Hvis det peger på en flyvemaskine, kan du f.eks. sige: “Ja, det er en
flyvemaskine. Den er flot, ikke?” Eller hvis der kommer megen motorstøj fra en bil, der
kører forbi, og dit barn peger op i luften for at gøre opmærksom på lyden, kan du sige:
“Bilen larmer. Så, nu er den kørt væk.”

Lyd og musik
Der findes mange sjove små spilledåser og dukker med lyd. Nogle af dem kan trille
omkring og ved hjælp af lyd og bevægelse opmuntre dit barn til at kravle for at få fat i dem.
Selvfølgelig er det dejligt at have et farvestrålende stykke legetøj i hænderne, men også et
ganske almindeligt stykke papir er spændende, for det laver herlige knitrelyde. Sørg i givet
fald for, at papiret ikke er så tyndt, at barnet kan skære fingrene på det.

Farver
Stærke, varme farver som rød, orange og gul er særlig spændende for dit barn nu.
Sandsynligvis reagerer det næsten ikke på grøn, blå eller lilla.

Det kan barnet
Når dit barn er ni måneder, kan du forvente, at det
· råber for at få opmærksomhed
· efterligner lyde
· forstår “hej” og “farvel”
· pludrer i lange, uforståelige “sætninger”, hvor det gentager bestemte lyde
· afbryder sin aktivitet, når du siger “nej”.
· genkender sit navn og/eller ord som f.eks. “far”, “mor” og navne på nære
familiemedlemmer.

6-9 måneder - Drømme og aktiviteter, 6-9 måneder

Det hænder nok for de fleste børn, at de på et eller andet tidspunkt drømmer noget
ubehageligt. Især i otte- til timånedersalderen er der stor sandsynlighed for, at dit barn
sover særlig uroligt og har mareridtslignende drømme. Det skyldes, at dit barn nu er mere
bevidst om, hvem og hvor det hører til, og drømmene kan handle om, at far eller mor ikke
er der.

Aktiviteter
Barnet er i gang med at udforske sin krops kunnen. Det er sjovt at lege med sig selv og de
voksne. Har I allerede prøvet at:
· tumle
· få barnet til at grine
· lade barnet øve sig i at gribe fat i og give slip
· gemme barnet under et lille tæppe
· lege “titte-bøh”
· lade barnet krølle papir
· lave sjove grimasser, som barnet efterligner
· lege gemmeleg bag en bog
· jagte og løbe efter andre med barnet på armen

6-9 måneder - Motorisk udvikling og ernæring, 6-9 måneder

Nu bevæger dit barn sig rigtig meget. Det kan bevidst trille rundt fra ryggen til maven – og
tilbage igen. Barnet laver såkaldte krydsbevægelser, hvor det ligger på maven og presser
hænder og fødder nedad. Krydsbevægelserne fører med tiden til, at barnet begynder at
kravle. Hvis du støtter dit barn lidt, vil det sandsynligvis kunne stå oprejst. Det kan også
sidde uden støtte.

Barnet opdager, at man kan holde eller slippe en genstand med den ene hånd, mens man
gør noget andet med den anden hånd.

Dit barn drejer hovedet, når du kalder. Barnet kan med øjnene følge en bold, der triller
forbi, eller et stykke legetøj, der falder på gulvet. Hvis du placerer et stykke legetøj over
barnets hovedhøjde, kan du få dit barn til at rulle om efter det. Placerer du legetøjet ud til
siden, nøjes barnet med at trille om på siden for at nå det. Har dit barn svært ved at rulle,
kan du hjælpe det lidt på vej ved forsigtigt at skubbe hoften med rundt og eventuelt trække
det ben, der ligger øverst, lidt ned. På den måde stimulerer du dit barn til at løfte hovedet
med rundt. Hjælp ikke barnet mere end højst nødvendigt – det skal jo lære at kunne selv.

Den motoriske udvikling og ”legetøjet”
At overføre fra den ene hånd til den anden (fra ca. 5. måned): Det store spring i
udviklingen er “give og give-slip” bevægelser – at kunne tage og give.

Koordinerede bevægelser med en genstand (fra ca. 5. måned): Barnet finder ud af, at hænderne
kan “arbejde sammen”. Barnet kan med en hånd holde omkring en genstand, samtidigt
med at det med den anden hånd kan udføre en anden bevægelse med genstanden, f.eks.
holde på en rangle og samtidigt dreje ranglens kugler.

Handlinger med to forskellige genstande (fra ca. 7. måned): Barnet opdager, at det kan have en
ting i hver hånd, og lade tingene røre hinanden – eller slå tingene sammen – så det
fremkalder en lyd. Mange forskellige ting og redskaber kan bruges som legetøj. De bedste
ting er sædvanligvis køkkenting og ufarlige brugsting, som giver lyd ved, at barnet slår på
dem.

Barnet kan få ting til at ændre form og give lyd (fra ca. 8. måned): Når barnet opdager, at det
kan få genstande til at ændre form og give lyd, bruger det som oftest begge hænder.
Barnet klemmer, river og bøjer med den ene hånd, og bruger samtidigt den anden hånd
som “skruestik”. Et eksempel, som vi nok alle kender, er situationen med gavepapir, som
barnet krøller sammen og derved viser mere interesse for papiret end for gaven.

Barnet elsker at vende og dreje sit legetøj og undersøge det nøje. Lad dit barn undersøge
tingene og fortæl, hvad det har i hænderne. I kan også lege give-tage-lege med hinanden.
Sandsynligvis vil barnet gerne lege med bolde, balloner, byggebægre, store klodser,
simple stableklodser, puttekasse, æsker og dåser til at komme ting i, simple funktionsting
som kan forandres, køkkenting (skåle, gryder og træskeer), værdiløse paprør og anden
emballage, pegebøger med enkle handlingsmotiver, sovedyr og skubbe-trække-dyr.

Ernæring
Nu begynder dit barn at synes, det er interessant at røre ved maden. Barnet hjælper til
med at drikke af krus og spise små brødtern. Hvis dit barn drikker af kop og spiser med
ske, fremmer det læbekontrollen. Jo flittigere barnet tygger, jo nemmere kan det
efterhånden klare at få lidt grovere mad, som tungen kan skubbe til siderne. Det stimulerer
munden og fremmer barnets taleudvikling!

Det er også nu, at du så småt kan lade glutenholdige produkter indgå i dit barns kost. Det
kan f.eks. være grød fremstillet af bl.a. havre, byg, hirse og ris. Du kan også servere
øllebrød, kartoffelmos, forskellige grøntsager samt kød – eksempelvis en lille kødbolle.
Hvis du vælger at give dit barn frugtmos, så husk at den er meget sød og kun skal
anvendes som tilbehør eller dessert. Grøntsagsmos er mere næringsrig!

Giv fortsat dit barn modermælk og/eller modermælkserstatning at drikke. Sødmælk kan
anvendes i forbindelse med tilberedelsen af grød eller mos.

Hvad og hvor meget spiser et barn typisk i seks- til nimånedersalderen?
For at få et lille indtryk af, hvad et barn i denne aldersklasse i gennemsnit kan og bør
spise, kommer her et eksempel for et syv- til ni måneder gammelt barn, der vejer syv til
otte kilo. Mængderne er kun et pejlemærke og afhænger i høj grad af barnets fysiske
aktivitet, højde og drøjde. Desuden kan klimaet have indflydelse på, hvor meget barnet
kan spise og drikke:

Morgen: 1/2 dl grød, f.eks. hirse-, majs- eller risgrød. 1/2 dl modermælk eller
modermælkserstatning kan sammen med vand bruges som væske i grøden eller drikkes.
Formiddag: En lille bolle med lidt smøreost.
Frokost: En kvart skive rugbrød, gerne mørkt, men ikke med grove kerner. Du kan f.eks.
smøre lidt fedt- og næringsrigt pålæg på, som ikke nødvendigvis behøver at indeholde
kød. Dertil banan, moset eller i skiver, et par små æblebåde samt 1/2 dl sødmælk.
Eftermiddag: Frugt.
Aften: Mos en lille kartoffel og lidt rå eller kogte grøntsager, i alt 30-40 gram, og tilsæt en
teskefuld olie. Dertil lidt sauce og en lille kødbolle på 15-20 gram.
Derudover kan du i løbet af dagen give dit barn omkring 4 dl modermælk eller
modermælkserstatning.

9-12 måneder - Fællesskab, kommunikation, musik, form og farve, 9-12 måneder

Efterhånden skelner dit barn klart mellem forskellige personer. De mennesker, barnet
kender, opdeles efter, hvor godt barnet kender dem, og hvad de betyder for barnet. Hvis
dit barn bliver ked af det eller bange, foretrækker det tydeligt at blive trøstet af en eller to
bestemte personer, typisk far og/eller mor.

Barnet giver udtryk for sin kærlighed til især sine forældre og reagerer heftigt, hvis far eller
mor går fra det. Det er som regel også nu, at barnet begynder at kravle. Det sætter sig et
mål og kravler hen til det – f.eks. en person, sofaen eller aktivitetstæppet.

Barnet rejser sig op
Dit barn forsøger så småt at rejse sig op og stå. Det trækker gerne kroppen op ad en
lænestol eller lignende og halvt går, halvt slæber sig rundt om møblet. Det kan også finde
på at lave små stående knæbøjninger – ofte med det resultat, at det falder på numsen.
Ros dit barn, når det selv tager initiativ til at gå og stå – så bruger barnet mere energi på at
forsøge igen og igen!
Dit barn går højt op i, om ting passer sammen eller ej. Det kan lege parallelleg, dvs. at det
leger ved siden af andre småbørn, og imitationsleg, hvor det afprøver simple ting ved at
efterligne.

Andre børn
I denne periode fokuserer dit barn sandsynligvis meget på sine allernærmeste – mor, far
og eventuelt bedsteforældrene. Det kan i disse måneder være vanskeligt for andre end
mor og far at passe barnet.
Dit barn er meget interesseret i andre børn og søger at komme i kontakt ved f.eks. at
række ud efter dem. Barnet reagerer på andres følelser og begynder at efterligne de
mennesker, det kender.

Kommunikation
Så småt er dit barn ved at opdage de mange muligheder, der ligger i det at kunne gøre sig
forståelig. De lyde, barnet frembringer, får de voksne til at reagere på en bestemt måde.
Én lyd fremkalder et smil, ved en anden lyd kommer mor, ved en tredje lyd kommer der
mad… Jo oftere dit barn oplever, at lydene giver det ønskede resultat, jo mere ivrigt vil det
udvikle og bruge sit “ordforråd”.

Og så kommer det store øjeblik: Dit barn siger for første gang “mor” og “far”. Det kan godt
være, at “far” snarere lyder som “vah”, men med lidt godt vilje kan det sagtens fortolkes
som “far”. Gør dig umage for at forstå, hvad dit barn siger, og gentag ordene tydeligt. På
den måde kan du både styrke dit barns selvtillid og hurtigere rette op på det, hvis barnets
udtale ikke er helt korrekt i begyndelsen.

I etårsalderen begynder dit barn at danne sætninger med op til tre ord. Det kan kende sit
eget navn og ryster på hovedet, når det gerne vil sige “nej”.

Musik
Dit barn kan godt lide at lytte til musik og forsøger gerne at “synge med”. Syng så ofte og
så meget for og med dit barn, som du bare orker. Og husk, at selv hvis den ene eller
anden tone skulle smutte for dig, så synes dit barn at du synger utrolig smukt, og at du
skal synge sangen igen og igen…

Form og farve
Når barnet nærmer sig etårsalderen, bemærker og reagerer det på alle farver. Men det er
som regel mere optaget af former end af farver.

9-12 måneder - Barnets drømme og leg, 9-12 måneder

Dit barn drømmer meget og vågner nogle gange op og er meget bange. Det skyldes at det
barn ved, at far og mor er de vigtigste personer i verden. Som forældre skal vi ikke bliver
urolige for disse voldsomme drømme. Det kan klares med en “lille vandretur” rundt i
rummene om natten og mange kærlige ord, og en lille “hyggesnak”, som barnet kender.

Lege
Barnets lege bliver nu funktionslege, hvor ting fra hverdagen benyttes på mange
forskellige måder. Barnet kan lide:
· at putte ting i kasser og finde dem igen
· at lege “titte-bøh” og grine
· æsker, gryder og skåle, – alt, der kan puttes ting i
· at røre rundt i, give sjove lyde
· punge og tasker, der kan åbnes og lukkes
· at sætte kasser og kartoner ovenpå hinanden
· telefonen
· at efterligne dyr
· at trække og skubbe vogne
· at rulle bolde
· balloner
· billedbøger og plakater med farver

Alle ting er kilde til nye erfaringer.

9-12 måneder - Motorisk udvikling, leg og ernæring, 9-12 måneder

Det er senest nu, du skal beslutte, hvilke genstande der skal fjernes fra bogreolens
nederste hylder og fra køkkenskabene! Dit barn kravler omkring, undersøger, piller og
eksperimenterer.

De instrumentelle handlinger
Barnet bruger begge hænder og kan gøre noget konstruktivt og forskelligt med begge
hænder på samme tid – samtidigt med at det har et mål eller en hensigt med bevægelsen.
Barnet behersker sine håndbevægelser forskelligt, alt efter hvordan barnet sidder, eller
hvordan det står, hvilket underlag der leges på eller hvilket legetøj, der benyttes. F.eks.
kan barnet have en byggeklods, som ikke “binder”, i hver hånd, placere den ene klods på
gulvet med den ene hånd, placere den anden ovenpå med den anden hånd – og kort tid
efter bytte dem om.

Barnet begynder desuden at bruge tommel- og pegefinger som “knibtang” og kan på
denne måde samle små ting op. Ofte ender eksperimenterne i kaos og gråd, når tingene
ikke lykkes for barnet. Lige så ofte er glæden stor, når eksperimenterne lykkes eller giver
overraskende resultater. Barnets aktiviteter veksler mellem orden/ kaos og sorg/glæde,
som udtrykkes spontant og direkte.

Legetøj og andet, som dit barn kan få glæde af:
Bolde og balloner, ufarlig emballage af alle slags, papkasser i alle størrelser, klodser,
puttekasser, mælkekartoner, badeting der kan flyde, køkkenting, skåle, gryder og skeer,
pegebøger med enkle motiver og handlingsforløb, sovedyr, telefon, trækdyr og vogne.

Ernæring
Af hensyn til dit barns tyggemuskler bør den mos, du giver dit barn, nu have en tykkere,
fastere konsistens. Du kan efterhånden nøjes med at skære kogte grøntsager, f.eks.
kartofler og gulerødder, i små mundrette stykker i stedet for at mose dem. Også rugbrød
med forskellige slags pålæg er populært; undgå brød med for grove kerner.

Når dit barn nærmer sig etårsalderen, spiser det næsten den samme slags mad som en
voksen. Måske er nogle grøntsager mere populære end andre. Du kan godt komme ud
for, at gulerødder er et hit, mens broccoli kræver både overtalelse og tricks. Hvis dit barn
kan lide kartoffelmos, kan du evt. “smugle” lidt broccoli ned i den.

Du kan stadig anvende ca. 4 dl modermælk eller modermælkserstatning om dagen til at
supplere barnets mad og drikke. Efterhånden kan du også vænne dit barn til at drikke
sødmælk. Hvis barnet reagerer allergisk på sødmælk, kan jeres sundhedsplejerske eller
læge fortælle om forskellige alternativer.

Når dit barn er ca. 11-12 måneder gammelt, vejer det sandsynligvis ni til ti kilo. Her
kommer et lille eksempel på, hvad du kan give dit barn at spise og drikke i løbet af en dag.
Eksemplet kan varieres, som I synes, f.eks. hvis I har fravalgt at spise visse kødsorter eller
har valgt at spise vegetarisk:

Morgen: 1 dl grød, f.eks. spelt- eller havregrød. 3/4 dl sødmælk kan sammen med vand
bruges som væske i grøden eller drikkes.
Formiddag: En kvart skive rugbrød, gerne mørkt, men ikke med grove kerner. Som pålæg
kan du f.eks. vælge pølse eller smøreost. Anvend lidt fedtstof under pålæg, der ikke
smøres direkte på.
Frokost: 3/4 skive rugbrød, gerne mørkt, men ikke med grove kerner. Som pålæg kan du
f.eks. vælge et hårdkogt æg i skiver, postej, banan eller smøreost. Dertil et par små
æblebåde samt 1/2 dl sødmælk.
Eftermiddag: Frugt.
Aften: Grøntsagsterrine og/eller kogt torskerogn. Dertil kartoffelmos.
Derudover kan du i løbet af dagen give dit barn omkring 4 dl modermælk eller
modermælkserstatning.


©2006 Steenhold & Co. Kreative Netværk