Introduktion - Multietnisk viden

Det drejer sig om daginstitutionen og skolen

Skolen og daginstitutionen må kritisk undersøge sin pædagogik og undervisning, samt i sin dagligdag vise en forpligtelse overfor alle børns lige muligheder.
Denne forpligtelse kræver mødevirksomhed med en åben diskussion blandt lærere og pædagoger om begreberne "lighed og retfærdighed" i samfundet.

Det er ikke tilstrækkeligt, at indvandrerspecialister er alene om disse overvejelser.
Indvandrerbørn er hele skolens ansvar og samtlige ansatte, fra børnehaveklasselederne til udslusningslærerne samt pedel og kaffedame, skal involveres for at kunne praktisere en multietnisk pædagogik.

Racisme er en uretfærdighed som alvorligt påvirker manges eksistens!
At man ikke ser racisme, betyder ikke at den ikke eksisterer.
Den eksisterer i høj grad for de børn og forældre der diskrimineres!

Skolen og daginstitutionen skal og må være forberedt på at udfordre denne uretfærdighed og utvetydigt demonstrere sin klare og direkte antiracistiske holdning og praksis.
En flerkulturel skole eller daginstitution må være følsom i sin måde at organisere på - være bevidst om afgørende ændringer i familiens dagligdag, og i overensstemmelse med disse ændringer altid være parat til at afprøve nye undervisningsmåder og nye samarbejdsformer.


 ® © 2007 – Jørn Martin Steenhold
Tekst fra bogen: Børn og klogheder – klog på 100 måder.