Integration og assimilation


Ved assimilation forstår man den ”proces”, hvorved personer af forskellig etnisk baggrund eller racer kommer i kontakt med hinanden indenfor livet i et samfund.

Når repræsentanter af forskellige racer eller kulturer lever sammen, vil nogle mennesker med underordnet status blive assimileret. Og dette uanset hvilken grupper eller minoritet de tilhører.
Komplet assimilation betyder, at ingen separate sociale institutioner baseret på race eller etniske forskelle bliver tilbage.

Assimilation er også den proces der foregår ubevidst og uden mål for og med dem, der assimileres.
Anderledes med integrationen:
Integrering er den proces, hvori et samfunds enheder eller forskellige elementer bringes i aktiv og koordineret overensstemmelse med den dominerende gruppes aktiviteter og mål.
I denne integrationsproces vil vi fremhæve følgende fire indfaldsvinkler til integrering:

Om muliggørelsen af den demokratiske proces

Det er ganske indlysende at der er en grænse for tolerance i spørgsmålet om tilsidesættelse af normer og regler i vort samfund. Vi kan selvfølgelig ikke acceptere at danske love og traditioner bliver brudt.,

Danske love gælder selvfølgelig såvel for indvandrergrupper som for danskere. Men grundlovens paragraffer om den personlige frihed gælder samtidig for både indvandrere og for danskere.
Det er derfor naturligt at den demokratiske proces foregår gennem en beskyttelse af minoritetsgrupper og etnicitet. Der bør være et ”etnisk spillerum” til stede, hvori integrationen kan foregår på gensidige præmisser, som også bør indeholde en diskussion om graderne for og ønskerne om integration.

Om den kulturelle overensstemmelse

Uanset om det drejer sig om den dominerende gruppe (danskere) eller om de ”underordnede” grupper (indvandrerne/migranterne/flugtningerne), vil der være tale om en kulturel ”distance”.
En sådan distance kan indeholde mange og utrolige elementer, som vi senere i dette skrift lægger frem til diskussion i forbindelse med pædagogik. Men en overensstemmelse kan kun forstås som en aktiv og koordineret overensstemmelse, der foregår indenfor den dominerende gruppes aktiviteter og mål.

Fx gennem vore love, forordninger og vedtagelser, konventioner og bestemmelser i forbindelse med optagelsen af indvandrergrupper/migranterne i vore lokalsamfund og på landsplan.
Da vore traditioner bygger på et udbredt demokrati, er der således grund til at tro at overensstemmelse vil og kan foregå uden konflikter. Konflikterne vil være medvirkende til at skabe nye niveauer i integrationen, såvel for danskerne som for migranterne.

Om målene og målsætninger for integrationen

Mål og målsætninger for integration gælder ikke kun for det kulturelle område, men også på det samfundsmæssige, strukturelle plan.
Enighed og uenighed er elementer i en lang debat og proces for at finde frem til de bedste mål og målsætninger, og uenigheder kan og vil indtage flere forskellige positioner.
At handle i forhold til løsningen af de problemer, der eksisterer i samfundet og som SKAL løses, er en væsentlig del af selve den demokratiske proces.

Vi må se i øjnene, at vi skal bruge fantasien for at opløse demokratisk destruktive handleformer, der vil udfordre vore traditionelle demokratiske processer.
I løsningen af problemerne skal der være enighed om den demokratiske proces.

Om virkeliggørelsen af praksisformerne

Integrationsmekanismerne er derfor i først omgang den måde, hvorpå integrationen forsøges virkeliggjort af den dominerende gruppe (danskere).
En af måderne vil være at have en vedtaget indvandrerpolitik, evt. et ministerium.
En anden måde kunne være, at man i de offentlige institutioner allerede havde gjort sig klart, hvorledes man kunne og ville løse de naturlige problemer, som opstår i forbindelse med indvandrer-/migrantsituationen.

For skolernes og daginstitutionernes område vil det sige, at vi prøver på at gøre os nogle overvejelser herom, før vi pludselig som lærere og pædagoger står i klassen eller gruppen med nye børn, hvis baggrund vi ikke har den ringeste anelse om!
Disse tekster vil lægge op til sådanne overvejelser.



© 2006 Jørn Martin Steenhold – Steenhold & Co. Kreative Netværk