Multietnisk pædagogik i praksis

Multietnisk pædagogik og interkulturel undervisning tager udgangspunkt i den rigdom af sprog og kulturer, som indvandrerbørn bringer med sig i skolen. En multietnisk skole har i kraft af sine varierede elevsammensætning en næsten ubegrænset videns- og uddannelsesressource.
Multietnisk pædagogik gør op med negative forventninger og fastlåste holdninger til indvandrerbørn. At være tosproget, og således have adgang til førstehåndserfaringer med mere end en kultur, er en udvidelse af et individs livsgrundlag.

Sammensætningen

En skoles alsidige kulturelle sammensætning og tværkulturelle fremstilling af emner er med til at give børnene en større uddannelsesmæssig oplevelse. I etnisk blandede skoler er klasseværelset umiddelbart mødestedet for børnenes forskellige kulturelle oplevelser. Børnenes kulturelle erfaringer skal ikke begrænses til kun at lære om andre kulturer. De skal lære af og sammen med medlemmer af andre kulturer.

Majoritetskulturens monopol på informationer reduceres i en multietnisk undervisning til kun at være én mulig indfaldsvinkel blandt mange.
Minoritetskulturers litteratur, musik og historie betragtes og behandles ligeværdigt i den daglige undervisning. Indvandrerbørn føler at deres forskellighed påskønnes, at undervisningen handler om dem, og at de i samme omfang som danske børn er en uundværlig del af hele skolens hverdag. Danske børn udvikler en større indsigt og et mindre fordomsfyldt forhold til etniske minoriteter og sprog.

En multietnisk skole, som bevidst underviser ud fra og med sit flerkulturelle miljø, tilbyder sine elever et større erfaringsrum og en mulighed for, på længere sigt, at kunne forstå forskellige samfundsgruppers interesser og indbyrdes konflikter.

Om den kulturelle kompetence

Kulturel kompetence er indsigt i og forståelse for fremmede kulturer og sprog. Af folkeskolens formålsparagraf fremgår det at eleverne skal opøve deres evne til selvstændig vurdering og stillingtagen, samt forberedes til medleven, medbestemmelse og medansvar i et demokratisk samfund.
En forudsætning for at eleverne udvikler en forståelse af sig selv som selvstændige, tænkende og handlende mennesker i en verden i hurtig forandring er bl.a. kulturel kompetence, som er med til at udvide deres omverdensforståelse, bedømmelsesgrundlag og værdikriterier. At se sig selv som en del af en kultur, med dens særlige sprog, historie, litteratur, musik og politisk/økonomisk udvikling, må ikke reduceres til kun at omhandle danske forhold.
Folkeskolens undervisning skal være meningsfyldt og kvalificerende for både danske børn og indvandrerbørn, og derfor må minoriteters kulturer og sprog inddrages i skolens hverdag, i de pædagogiske overvejelser og i praksis.

Hvor vidt kan multietnisk pædagogik praktiseres indenfor rammerne af den nuværende folkeskole?


Folkeskolen har gennem de sidste 25 år arbejdet hen imod integrering af forskellige grupper, også minoritetsgrupper. Da forsorgen blev udlagt til amter og kommuner var grundideen, at fysisk og psykisk handicappede elever skulle undervises i folkeskolen.
Ligeledes kan bestræbelserne på at overføre den adskilte specialundervising til støtteundervisning i klassen tolkes som ønsket om mindst mulig adskillelse af minoritetsgrupper.

Indvandrerpolitikken på skoleområdet søger for så vidt at lever op til disse integrations idealer, bl.a. ved at placere indvandrerelever på distriktsskoler. På den enkelte skole er det imidlertid tvivlsomt, om placeringen af indvandrerelever i adskilte modtagerklasser ikke snarere er blevet et eksempel på segregering af elever, som ikke umiddelbart kunne tilpasses den traditionelle undervisning.

Den danske folkeskolens tradition for integrering samt de eksisterende rammer for bl.a. flerelærersystemer, tværfagligt samarbejde, emne- og projektorienteret undervisning og forsøgsundervisning kan udnyttes langt bedre i en multietnisk undervisningspraksis.

For øjeblikket tilgodeser vi ikke tilstrækkeligt hverken indvandrerelever eller danske børn med en særlig undervisning for tosprogede elever - og en folkeskole som for mange skolers vedkommende stort set er uberørt af både den ændrede elevklientel og de ulmende racistiske strømninger i samfundet!



© 2006 Jørn Martin Steenhold - Steenhold & Co. Kreative Netværk