Om kulturel gensidighed

Undersøgelser af europæiske børns beskrivelser af henholdsvis afrikanske og asiatiske lande og folkeslag viser en vis overensstemmelse i opfattelse:

  • Afrikanske lande beskrives som jungler med vilde dyr og fjendtlige, sorte indfødte, primitive og naive.
  • Asien forbindes med sygdom, fattigdom, sultne børn og uærlige og mistænksomme voksne. Myten om ”den gule fare”.

Børn udvikler tidligt en hierarkisk samfunds- og verdensopfattelse, præget af voksenpåvirkning, hvor industrialiserede velfærdsstater udgør toppen. Mediers ofte fragmenterede og generaliserende informationer er med til at bekræfte disse stereotype holdninger om visse racers eller kulturers underlegenhed.

Skolens og daginstitutionens roller er, udover formidlingen af den allerede nævnte informationsbevidsthed, at opmuntre børnene til at betragte andre kulturer ud fra en nysgerrig interesse og en overbevisning om at man kan lære noget af andre kulturer.
En pædagogik eller undervisning, der ikke bevæger sig ud over de iøjnefaldende forskelle mellem kulturer, bekræfter blot dette synspunkt, at forskellige folkeslag kan placeres på en teknologisk evolutionsskala og vurderes derefter.

En multietnisk skole og daginstitution anerkender børnene kulturelle baggrund og deres familiers specielle erfaringer, og udnytter denne brede videns ressource i den daglige undervisning. Etniske forældres egne erfaringer om livet og eksistensen i hjemlandet og i moderlandet, kan give børnene et levende og direkte billede af en kultur, der ofte er meget forskellig fra bøgers og TVs fremstilling.

Gennem fortællinger, sange, lege, øjenvidneberetninger, musik og digtning kan skolen og daginstitutionen opmuntre børnene og deres forældre til at dele deres særlige indsigt med hinanden.
I en undervisning og formidling, hvor læring betragtes som et fælles anliggende, har børnene mulighed for at udvikle evnen til at kommunikere med og forstå andre kulturer.


© 2006 Jørn Martin Steenhold – Steenhold & Co. Kreative Netværk