Om tosprogethed

Udviklingen af migrantbørns tosprogethed er en uadskillelig del af en multietnisk undervisning. Tosproget undervisning betyder at læreren underviser i de traditionelle fag og emner på to forskellige sprog.

Formålet med tosproget undervisning i Danmark er IKKE at gøre danske børn tosprogede, men at lære dem at acceptere kammeraternes minoritetssprog.
Et barn der er fortrolig med to forskellige sprog, kan drage gensidig fordel af begge.
Migrantbørn bringer en fantastisk rigdom med sig i skolen eller børnehaven, fritidshjemmet. Samtidig placerer de et stort ansvar på skolen eller institutionen, der jo er forpligtet til at give migrantbørn samme adgang til fag og faglig læring som danske børn.

Støtte undervisning i dansk har altid været anset som nødvendig, om end der er uenighed om, hvordan denne støtte etableres mest hensigtsmæssig.
Samtidig er man i stigende grad ved at være opmærksom på betydningen af migrantbørns modersmål.
Et af argumenterne for at udvikle migrantbørns modersmål er at udnytte allerede indlærte begreber og strukturer på modersmålet, i undervisning i dansk som andetsprog.
Et andet argument er at et barns modersmål er en grundlæggende dels af dets etniske identitet og oftest det dominerende kommunikationssprog i hjemmet.

Britiske undersøgelser peger i retning af, at migrantbørn som undervises sideløbende i både deres modersmål og deres andetsprog, opnår en større kompetence og selvtillid i andetsproget end migrantbørn som ignorerer deres modersmål.

Undervisning af migrantbørn i ”modtagerklasse”

Undervisning i dansk som andetsprog har traditionelt været henlagt til undervisning i en modtagerklasse.
Modtagerklassens sammensætning – en dansk lærer og en lille gruppe migrantbørn, ofte med vidt forskellige modersmål – skaber en unaturlig voksendomineret spørgsmål/svar kommunikation som ikke er et særligt produktivt grundlag for kommunikativ sprogudvikling.

Undervisningen bliver nemt til en række formelle dansk-aktiviteter uden sammenhæng med ”normal-klassens” fag og faglig arbejde. Denne mangel på faglig begrebsdannelse og indlæring, fx af abstrakt fagsprog, bliver et problem, når migrantbørn integreres i normalklassen.
På trods af langsom udslusning er denne overgang samtidig for mange migrantbørn en næsten ny skolestart, hvor de må give afkald på modtagerklassens trygge, overskuelige miljø og individuelle voksenstøtte.

Modtagerklassen kan være med til at forstærke migrantbørns følelse af forskellighed og isolation i skolen. Da mange migrantbørn på grund af deres hudfarve er let genkendelige, bliver modtagerklassen, på trods af intentionen om positiv diskriminering, uhyggeligt nemt den første racistiske stempling af migrantbørn.

Undervisning af migrantbørn i ”normalklassen”

Modsat fremmedsprogsundervisningen som traditionelt er undervisning i et sprog, skal dansk-undervisning for migrantbørn være undervisning og MED dansk.
Man lærer dansk ved at bruge dansk.

Motivationen for at lære et sprog er behovet for at kunne kommunikere, og dette behov er naturligt tilstede når danske børn og migrantbørn arbejder sammen om løsningen af et fagligt problem.
I en multietnisk pædagogik er undervisningen af migrantbørn i dansk en del af den almindelige undervisning.

Dansk som andetsprog indlæres mest effektivt i et naturligt dansk sprogmiljø hvor udgangspunktet er det emne, man arbejder med, og sekundært sproget som system.
Arbejdssituationen skal planlægges således, at kommunikation er nødvendig for at løse en opgave, og således at sproget bliver et uundværligt arbejdsredskab.

Da migrantbørn jo ikke kun lærer dansk af læreren, men i høj grad også af den danske kammeratgruppe, er det vigtigt, at vi ikke segregerer migrantbørn unødigt, og at vi tilrettelægger en undervisning der drager mest fordel af klassens dansktalende børn.

I modsætning til modtagerklassen, hvor læreren oftest er den eneste danske sprogmodel, kan migrantbørn i en almindelig klasse hente sproglig støtte hos samtlige danske børn.
Selve undervisningsemnet bør tilrettelægges således, at migrantbørn får største mulig støtte i opgavelæsningen.

Det kan være i form af:

  • Ekstra støttespørgsmål i tekstlæsning
  • Tosprogede opgaveformuleringer
  • Visuelle støttematerialer
    eller
  • Omskrivninger af dele af fagbøger.

Historiebøger til de ældste børn behøver ikke at miste deres faglige niveau, selvom de bliver omskrevet til et let forståeligt dansk!
Læreren må være bevidst om sit eget sprogbrug og undgå upræcise, tvetydige instruktioner og forklaringer. Det kan vist ikke betvivles, at disse overvejelser også vil hjælpe mange danske børn i klassen.

Den mere direkte integration tilgodeser ikke blot migrantbørns danskindlæring og styrker deres sociale tilhørsforhold til danske kammerater. Den sprogligt og kulturelt blandede klasse eller gruppe giver også danske børn mulighed for at udvikle en bredere generel sprogbevidsthed – indsigt i et sprogs struktur/funktion, og i forskellige sprogs ligheder og originaliteter – hvilket er en stor fordel i både læseindlæring og fremmedsprogsundervisning.

Lige så vigtigt er det, at det daglige samarbejde mellem læreren, danske børn og migrantbørn er med til at nedbryde og udrydde fordomme, uvidenhed og intolerance overfor etniske minoriteter.

Om fordeling af ressourcer

Direkte integration og tosproget undervisning kræver ansættelse af flere tosprogede lærere, hvilket kan være svært at realisere på nuværende tidspunkt på de skoler som har mange forskellige minoritetssprog.

En omfordeling af de eksisterende ressourcer er nødvendig disse steder, således at bevillinger til særlig tilrettelagt danskundervisning flyttes med i normalklassen. Dette åbner nye muligheder for flerlærersystemer, differentieret undervisning og et større samarbejde mellem klasselærere, faglærere og tosprogede støttelærere.

Faglæreren i en multietnisk klasse må i sin planlægning gøre brug af indvandrerlærernes særlige viden om sprog og migrantbørns baggrund.
Migrantbørn sproglige muligheder og specielle behov stiller en række spørgsmål og krav til undervisningen.

Vi vil formulere spørgsmålene ud fra følgende overvejelser:


1. Udvikling af tosprogethed

2. Initiativer til at opmuntre tosprogethed

3. Argumenter for at støtte tosprogethed

4. Overvejelser i fremtiden


1. Udvikling af tosprogethed

1.1. Hvordan etableres den mest hensigtsmæssige danskundervisning for migrantbørn?

1.2. Har adskillelsen af danske børn og migrantbørn utilsigtede konsekvenser for begge grupper?

1.3. Er modtagerklassens danskundervisning så effektiv som vi forestiller os?

1.4. Hvordan sikrer vi os at modtagerklassen ikke blokerer for migrantbørns mulighed for at deltage i skolens almindelige fag?

1.5. Hvordan støtter vi migrantbørns generelle indlæring i klassen?

1.6. Hvordan sikrer vi, at arbejdet med migrantbørn ikke reduceres til kun at være modtagerklasselærerens problem?

1.7. Hvordan sikrer vi et samarbejde mellem klasse-, fag- og modtagerklasselæreren?

1.8. Hvordan opmuntrer vi børnene til at skrive og læse på deres modersmål?

1.9. Hvordan giver vi børnene oplevelsen af, at deres modersmål anerkendes og kan bruges i klassen?

1.10. Hvordan styrker vi alle børns viden og interesse for kammeraternes forskellige sprog?

1.11. Hvordan kan arbejdet med tosprogede børn koordineres og løbende evalueres?

2. Initiativer for at opmuntre tosprogethed

2.1. Skolen må vise, at minoriteters sprog respekteres som en værdifuld del af skolens flerkulturelle undervisning.

2.2. En tosproget afdeling i klasse- og skolebibliotek. Her skal være bøger til børnenes og forældrenes selvlæsning og højtlæsning på forskellige minoritetssprog.

2.3. Produktion af bånd, video, historier, snage, digte og rim på forskellige modersmål, fremstillet af lærere, forældre og børn. Brug folkeeventyr, dokumentationsberetninger og vandrerhistorier fra børnenes hjemlande, ikke kun på originalsproget, men også indtalt på dansk.

2.4. Produktion af modersmålsfortællinger. Forældre med minoritetssprog kan i samarbejde med deres børn skrive historier fra hjemlandene på deres modersmål. Disse historier oversættes i samarbejde mellem lærere, elever og forældre til klassens forskellige sprog, hvorefter de mangfoldiggøres og bruges som flerkulturelle læsebøger i danskundervisningen.

3. Argumenter for at støtte tosprogethed

GRUNDLÆGGENDE PRINCIPPER:

3.1. Lige muligheder

3.2. Udvikling af de evner og færdigheder, det enkelte barn har, når det møder børnehaven, børnehaveklassen eller skolen.

3.3. udvikling af et positivt forhold til multietnisk samvær

FORDELE FOR ALLE BØRN:

  1. Udvikler selvtillid og bevidsthed om eget sprog
  2. Udvikler generel sprogbevidsthed
  3. Medvirker til at bekæmper racisme
  4. Udvikler bevidsthed om kulturel forskellighed
  5. Udbygger kommunikation mellem forskellige kulturelle grupper.

FORDELE FOR MIGRANTBØRN:

1. Støtter generel indlæring

2. Medvirker til intellektuel udvikling

3. Opretholder og udvikler etnisk selvfølelse

4. Støtter forholdet til familie og etnisk lokalsamfund

5. Giver flere uddannelses- og jobmuligheder

FORDELE FOR LÆREREN OG SKOLEN, FOR PÆDAGOGEN OG INSTITUTIONEN:

  1. Udvikler lærerens/pædagogens kendskab til det enkelte barn
  2. Anerkendelse af et barns etniske baggrund
  3. Udvikler pædagogens/lærerens bevidsthed om lingvistiske og kulturelle forskelligheder
  4. Styrker forholdet mellem skole, daginstitution og lokalsamfund
  5. Demonstrerer og udbygger skolens og institutionens multikulturelle og antiracistiske atmosfære

4. Overvejelser i fremtiden

4.1. Hvordan kan minoritetssprogene mest effektivt integreres i skolens øvrige fag og indhold?

4.2. Placeringen og værdien af modersmålsundervisningen

I øjeblikket gives modersmålsundervisningen udenfor normal undervisningstid i de fleste skoler, uden sammenhæng med børnenes øvrige undervisning.

Modersmålsundervisningen er ikke kompetencegivende i forhold til skolens øvrige fag, og minoritetssprog har således ingen status sammenlignet med de traditionelle fremmedsprog! Konklusionen er:

Både migrantbørn og danske børn opfatter minoritetssprog som mindre værdifulde eller ubrugbare, hvilket indirekte fremmer opfattelsen af minoritetskulturers generelle underlegenhed i forhold til vesteuropæiske kulturer!!

4.3. Muligheden for at inddrage dominerende minoritetssprog som valgfri eksamensfag sammen med tysk og fransk?

4.4. Hvordan sikrer vi, at danske børn får en større forståelse for minoriteters sprog og en øget respekt for etniske minoritetskulturer?

4.5. Vi må finde støtte til:

  • Undervisningsmateriale på minoritetssprogene
  • Tosproget undervisningsmateriale
  • Amtscentralernes udbygning på ovennævnte områder.
     

© 2006 Jørn Martin Steenhold – Steenhold & Co. Kreative Netværk