Skole – hjem – daginstitutionssamarbejde

Et tæt samarbejde med netop indvandrerforældrene er særligt vigtigt, da pædagogens eller lærerens kulturelle tilhørsforhold ofte er afgørende forskelligt fra børnenes.
Den almindelige forbindelse mellem skole, hjem og daginstitution består på den ene side af skolens og daginstitutionens interesse i at få oplysninger om barnets modersmål, religiøse tilhørsforhold eller særlige uddannelsesmæssige og praktiske færdigheder.

Dette kan fx være modersmålsundervisningen eller noget om barnet fysiske eller psykiske evner og anlæg, fx hvad barnet er god til.
På den anden side har forældrene en naturlig interesse i at finde ud af, hvad der egentlig foregår i skolen. Men denne form for informationsudveksling bør dog kun være det første skridt i et bredt samarbejde hvor lærere, pædagoger og forældre forstår og respekterer hinandens holdninger, selvom de ikke nødvendigvis er enige.

Mange migrantbørns forældre er betænkelige ved, hvordan de oplysninger, som de giver skolen, bliver modtaget.

Betænkeligheder drejer sig om hvordan pørgsmålene anvendes:

  • Vil en særlig social eller religiøse opdragelse blive brugt til at stemple visse hjem som ”ustimulerende” i skolemæssig henseende?
  • Vil skolen kunne forstå at inddrage hjemmenes forskellige sociale, kulturelle og sproglige miljøer i samarbejdet?
  • Og endelig har forældrene måske hørt rygter om frisind i den danske skole, som de gruer for at blive konfronteret med?

I det pædagogiske arbejde med migrantbørn er det derfor vigtigt at være opmærksom på hjemmenes særlige forhold og livsbetingelser, som jo påvirker børnenes indlæringsmuligheder.

Racismens påvirkning af skole/daginstitution – hjem forholdet:

  • En migrantfamilies erfaringer med racisme i samfundet vil uundgåeligt påvirke deres forhold til skolen og daginstitutionen.
  • Nogle familier har direkte eller indirekte oplevet racistiske overgreb eller angreb, diskriminerende forhold, brutalitet eller vold.
  • Forhold, der måske har afholdt familien fra at deltage i skolens traditionelle forældremøder. Deres fravær skyldes sædvanligvis ikke mangel på interesse for deres børns skolegang, men problemer med at finde ud af mødernes form og indhold, procedure, orden og den almindelige form for samværstradition. De vil så nødig falde igennem!
  • Hvis skolen og daginstitutionen ønsker at etablere et gensidigt godt samarbejde med migrantfamilierne, må man lære at tænke i alternative forældrearrangementer. Forældremøderne behøver ikke altid at foregå på skolen eller i daginstitutionen.
  • Ofte vil aftalte hjemmebesøg bringe større åbenhed og gensidig forståelse mellem forældrene og læreren/pædagogen.
  • Diskriminerende udtalelser eller racistiske holdninger giver etniske minoriteter en klar besked om samfundets syn på deres tilstedeværelse i Danmark. Sådanne erfaringer påvirker familiernes holdning til det danske samfund og dets institutioner.

Derfor må skolen og daginstitutionen udadtil tydeligt demonstrere en antiracistisk holdning og accept af etniske minoriteter, hvis et samarbejde overhovedet skal kunne etableres.

Skolen/daginstitutionen bør derfor stille sig selv følgende spørgsmål om samarbejdsprocesserne:

  1. Er vi bevidste om den skjulte diskriminering, som fx at møder foregår udelukkende på dansk, hvilket automatisk udelukker visse forældres involvering?
  2. Hvordan bydes forældrene velkommen, når de uventet dukker op på skolen eller i daginstitutionen?
  3. Bliver forældrenes syn på undervisningen i skolen inddraget i planlægningen og gennemførelsen?
  4. Hvordan er forældrenes holdning og supplement til dagsplanerne i institutionen?
  5. Bliver forældrenes kulturelle erfaringer anerkendt som betydningsfulde og frugtbare i skolen/daginstitutionen?

I kontakten med migrantforældre må lærere og pædagoger bevidst overveje disse spørgsmål, og i deres praktiske arbejde tydeligt vise at alle forældregruppers bidrag til undervisningen anses for lige uundværlige.


copy; 2006 Jørn Martin Steenhold – Steenhold & Co. Kreative Netværk