Anmeldelse: Læreplaner og klogheder

I bogen ”Læreplaner og klogheder” tager Steenhold udgangspunkt i ”Bekendtgørelsen omkring pædagogiske læreplaner i daginstitutionen, § 8a” i ”Lov om Social Service” (Den såkaldte Servicelov), der blev indført den 1. august 2004.
Bekendtgørelsen opstiller som bekendt seks temaer, der skal danne udgangspunkt for det pædagogiske arbejde og anvise pædagogiske læreplaner – og det er de seks temaer Steenhold anser for at være mangelfulde i forhold til daglig praksis. Det er derfor ikke meget opmærksomhed og respekt Steenhold viser denne bekendtgørelse.
I stedet opstiller han, ret genialt, 10 temaer (baseret på 10 basisintelligenser beskrevet efter ”Videnshjulet”) og 100 ”kloghedsområder”, der på en særdeles overskuelig måde anviser, hvordan de mangeartede pædagogiske aktiviteter kan anvendes i hverdagen på en bedre og udviklende måde, for både børn og pædagoger.
Bogen kan benyttes som et redskab i hverdagen i daginstitutionen, da den giver forslag til alternative aktiviteter og læreplaner, som på mange måder er meget mere tilgængelig og overskuelig end de anvisninger, man finder i ”Bekendgørelsen”.

En uundværlig bog for alle, som beskæftiger sig med daginstitutioner.

Regner Larsen Pens. skoleinspektør