Anmeldelse: Legen og intelligenserne - i SFO'en

I bogen ”Legen og intelligenserne – i SFO’en” har Jørn Martin og Lotte, sammen med SFO pædagogerne fra 9 skoler, samlet en række interessante lege for børn i 5 til 10 års alderen.
Da bogen tager udgangspunkt i ”Videnshjulet”, er legene sorteret efter 10 basisintelligenser eller ”klogheder”, så brugerne ikke er i tvivl om, at de pågældende lege er med til at udvikle børnenes evner og færdigheder indenfor hver af de pågældende ”klogheder”.
Alle legene er afprøvet i praksis på en ”store legedag” for 350 børn, så bogen er ikke alene en brugsbog i hverdagen i SFO’en, men også en opskrift på hvordan forskellige lege og aktiviteter – sorteret efter de 10 intelligenser eller ”klogheder”, kan supplere skolens fag og andre lærende aktiviteter. En længe savnet, ønsket og uundværlig bog for alle SFO pædagoger og lærere.

Regner Larsen Pens. skoleinspektør