Bedsteforældre

På billedet sidder et barn på sin bedstefars knæ mens det snakker og hygger sig sammen med ham. Det er en situation som alle børn burde have lov til at opleve mange gange i deres barndom. Bedstemor og bedstefar har engang været lige så lille som jeg, tænker barnet – og de har også engang været på samme alder som mor og far, men da var mor og far lige så lille som jeg.
Men – ikke alle bedsteforældre er gamle. Mange bedsteforældre er og ser meget unge ud – så måske er det oldeforældrene, som barnet på billedet hygger sig med.

bedsteforældre


At have oldeforældre eller bedsteforældre er oplevelsen af eksistens og slægters gang. Desuden er det muligt, når man spørger sine bedsteforældre eller oldeforældre at få forklaret, hvordan livet og tilværelsen, hverdage og helligdage, somre og vintre, store begivenheder og små smukke oplevelser har været. Alt sammen fordi bedsteforældrene levede, oplevede eller måske var til stede, da disse ting skete, og således kan give en autentisk beskrivelse.




® © 2007 – Jørn Martin Steenhold
Tekst fra bogen: Børn og klogheder – klog på 100 måder.